Adventskalender: 2. søndag i advent. Vind forkælelse til mor og barn!

Bryllupsfotografering: Se vores billeder, priser og erfaringer

Annonce for Fårehyrden

9x4a0685

Brylluppet er efterhånden kommet lidt på afstand, og vi har fået fordøjet alle de gode minder fra dagen. Det tager noget tid at få sådan en dag lidt på afstand, synes jeg. De første mange uger efter brylluppet, følte jeg stadig at jeg stod midt i det.

Men nu har vi fået afsendt nogle af takkekortene, hængt billeder op og fået alle gaver stillet på plads. Det eneste der mangler er faktisk at min kjole endnu ikke er sendt til rens. Kjolen skal ikke sælges eller syes om. Lige nu skal den bare renses og lægges i en syrefri kasse til opbevaring. Min mor har gemt sin egen brudekjole, og jeg har altid syntes det var sjovt når den blev fundet frem.

9x4a0693

Billederne modtog vi for noget tid siden. Der var både bryllupsportrætter, billeder fra kirken og billeder fra hele festen indtil brudevalsen var danset. Billederne i kirken er nok de sværeste billeder, fordi der kun er én chance for at få billederne i hus. Jeg synes der er kommet så mange fine billeder fra vielsen, og der er fanget de fineste øjeblikke!

9x4a0086

9x4a0093

9x4a0115

9x4a0121

9x4a0182

9x4a0193

Vi brugte Fårehyrdensom jeg havde set mig lun på. Jeg kunne godt lide hans måde at redigere billederne på, hans måde at håndtere farver og hans fokus på detaljer som ikke er opstillet. Evnen til at fange øjeblikket når det er der, og fange de skæve vinkler. Det var meget vigtigt for os, at billederne blev afslappede og autentiske, og ikke for opstillede. Det er selvfølgelig svært med portrætterne, som selvfølgelig vil være opstillede når man, som os, gerne vil have nogle billeder hvor tøjet kan ses. Det var vigtigt at få nogle billeder, hvor vi også kunne mindes vores tøj på dagen.

Der er stor variation på priser når det kommer til bryllupsfotografering. Man skal overveje hvad man vil bruge, hvilken stil man er til, og hvor længe man gerne vil have fotografen med. Man skal også overveje, om der kan skæres et sted i budgettet, for at få råd til den fotograf man gerne vil have, i det tidsrum man gerne vil have ham/hende.

Sidst, men ikke mindst, skal man huske at booke i god tid. Bryllupsfotografer bliver ofte booket langt tid ud i fremtiden. Nu valgte vi at blive gift på en ganske “almindelig” lørdag, hvilket jo gør det lidt nemmere. Men hvis du skal giftes på en dato alá 18-08-18 eller 7-7-18, så skal man nok være ude i virkelig god tid. Der er nok ikke mange fotografer ledige på de datoer nu, men der kommer jo populære datoer i hver bryllupssæson.

Dertil vil jeg tilføje, at man måske skal overveje om man vil giftes på sådan en dato. Overvej, om datoen betyder noget af en særlig årsag, eller om det “bare” er fordi man synes datoen ser pæn ud. Hvis det er sidstnævnte kan det måske godt betale sig at vælge en mindre populær dato. Ægteskabet bliver jo det samme, og det er ofte nemmere (og nogle gange faktisk billigere!) at vælge en anden lørdag i stedet :-) Men det er naturligvis en smagssag – jeg ville bare lige tippe om det.

Anyway! Vi undersøgte Fårehyrdens priser, og blev glædeligt overrasket! Heldagsfotografering fra kirke til brudevals koster 8.000 kroner. Det er billigt! Og ud fra billederne kan jeg uden problemer stå inde for kvaliteten. Vi er virkelig godt tilfredse med resultatet. Og vi har ikke fået fotograferingen gratis, selvom indlægget her er lavet som et samarbejde. Det vil jeg godt lige have på det rene :-)

Til gengæld har han lavet en rabatkode til jer – så får vi vist allesammen lidt ud af det dersens samarbejde, som jeg indgik ;-) I kan få 10% rabat på bryllupsfotografering i 2018, hvis I angiver koden “Incredibaby2018” når I bestiller en bryllupsfotografering hos Fårehyrden. Koden er gyldig indtil 31.12.17, og gælder på nye bookinger af eksisterende pakker til 2018, og I skal blot angive den når I bestiller på mail, telefon, facebook eller hvordan I nu kontakter ham :-) (Koden gælder altså ikke på priserne fra tidligere – som i øvrigt heller ikke er angivet nogle steder på hjemmesiden længere.)

På billederne her fra skoven, kan man vist godt fornemme hvad jeg mener med hans evne til at arbejde med farver, men også til at fange øjeblikke. Billedet, hvor Mads hjælper mig med kjolen er så fint fanget!

Det var i øvrigt fotografen der fandt lokationen i skoven på et splitsekund, da vores oprindelige plan blev lidt ødelagt af støvregn. Men inde i skoven var der lunt og tørvejr (nu tænker I på “Mariehønen Evigglad”, ikke?)

9x4a0688

9x4a0699

9x4a0725

9x4a0718

9x4a0713

 

Efter portrætterne gik turen ud til feststedet, og derfra lagde vi faktisk ikke rigtig mærke til fotografen. Han var temmelig usynlig, og har fanget SÅ mange fine øjeblikke. Vi fik taget nogle gruppebilleder med nogle af gæsterne, og nogle af gæsterne fik taget par-billeder. Men ellers gik han rundt mellem folk og fik taget billeder af stort set alt. Også pynt osv. Pynten kan i se i indlægget her

 

9x4a0747

9x4a1010

9x4a0758

9x4a0799

9x4a1445

9x4a1603

9x4a1682

9x4a1817-2

9x4a1847

9x4a1866

9x4a1899

Dét var vist det mest billedtunge indlæg jeg til dato har udgivet. Jeg håber, at jeres browser kan loade det – ellers må I gerne lige give et pip! :-) Og husk så at angive rabatkoden, hvis I vælger at bestille bryllupsfotografering hos FårehyrdenRabatkoden var “Incredibaby2018

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskalender: 2. søndag i advent. Vind forkælelse til mor og barn!