Bryllupscountdown: 10 dage

Stilhed før stormen

Tirsdag d. 10. oktober. En grå efterårsdag midt i barselslandet herhjemme. Men også midt i bryllupslandet. Midt i bryllupsugen, faktisk. Det er på lørdag, det går løs. Og spændingen stiger for hver dag der går. Nerverne har endnu ikke meldt sig for os, tror jeg ikke. Vi tager det i hvert fald med ophøjet ro begge to. Endnu ;-)

Det er faktisk lidt besynderligt, det der med at have så stor en dag i vente. For samtidigt ved man også, at flere måneders planlægning kulminere på lørdag, og er fuldstændig overstået på søndag. Slut, færdig. Dét tror jeg altså kommer til at efterlade en underlig følelse. Når man i så mange måneder har haft netop denne dag at se frem til. Man har glædet sig som en sindssyg, og pludselig er dagen slut. For man ved jo godt, at dagen kommer til at flyve afsted.

Vi nyder disse dage med foreløbig fred og ro. Når vi kommer tættere på lørdag begynder der at være ting, der skal forberedes og gøres klar til selve dagen. Men lige nu er det tirsdag, og vi har stadig ikke stress. Det synes jeg er godt klaret, og er noget jeg faktisk er lidt stolt af. Vi har været skide gode til at nyde planlægningen og gøre det som vi synes det skulle være. Og prioritere vores penge på den måde vi synes er rigtig – og ikke nødvendigvis som andre brudepar, eller traditionen siger. Det er jeg glad for. Det være sagt, så bliver det er traditionelt bryllup på mange måder – for vi glæder os begge helt vildt til at blive viet i kirken, få taget nogle fine billeder, spise noget lækker mad, måske få nogle fine taler at høre og at danse brudevals – alle de ting, som vi forbinder med et bryllup. Det bliver så skønt!

Så lige nu holder vi hinanden i hånden om aftenen og ser noget ligegyldigt tv imens vi slapper af. For det er sådan vi allerbedst kan lide det – så det holder vi fast i her midt i en periode, der godt kan blive lidt stressende ;-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllupscountdown: 10 dage