Adventskonkurrence: 4. søndag i advent.

Derfor er det pisse fedt at være gravid….

Kan I huske hvordan jeg så ud inden jeg blev gravid med lillebror? Nej? Det kan jeg faktisk heller ikke rigtigt. Men det var med jævnt færre udmattede støn når jeg rejste mig og en ganske petit talje. I dag måler jeg 99 cm rundt om maven, og det går stadig kun én vej. Oh well.. Jeg gror trods alt også et menneske.

Man kan måske godt komme til at brokke sig en lille smule når man er gravid. Især når man er højgravid, hvilket jeg vist er ved at være lige omkring nu.

Men der er faktisk masser af fordele ved at være gravid, udover de åbenlyse (I ved, at man bærer på et ægte lille liv, og faktisk er vanvittigt velsignet)

  • Man kan endelig slippe for at (forsøge at) suge maven ind på billeder! Åbenlys fordel – men det er så fedt!
  • De små amme-prægede bryster er igen blevet til fyldige, frodige, pæne, velsiddende meloner. (Ja, altså helt ærligt – de er fandme pæne når man er gravid)
  • Folk smider om sig med komplimenter når man møder dem – jeg labber det i mig. Det er fandme sødt af dem!
  • Man må ikke slæbe på tunge ting i 9 måneder. Det er altså sjældent en dårlig ting!
  • Kroppen får en 9 måneders detox fra rødvin – som man muligvis var ved at udvikle et lidt for (alt for) lidenskabeligt forhold til….
  • Man får altid den gode stol. Altid.
  • Man får ufatteligt mange smil (særligt fra kvinder) når folk får øje på maven.
  • Det er helt ok, at man spiser chokolade på daglig basis. Og pebernødder.
  • Den ikke-eksisterende numse er pludselig kommet frem. Af erfaring ved jeg dog, at den desværre ret hurtigt forsvinder igen når babyen ophæver lejekontrakten. Det behøver vi dog ikke at tale mere om lige nu.
  • Man lærer at sætte pris på, at kunne sætte sig på hug, vende sig i sengen i et snuptag og at tage sine sko på – selv! Det er de små ting her i livet der gør forskellen, ikke? ;-)
  • Der er ingen der forventer, at du barberer dine ben jævnligt. Og da slet ikke både foran og bagpå.
  • Der findes enormt mange kjoler, som faktisk bare sidder skide pænt med sådan en stor bule på maven.
  • Du er et omvandrende bevis på, at mirakler sker hver eneste dag. Det lyder SÅ kliché – men tænk lige over det. Sådan rigtigt. Det er da for vildt, at der ikke skal “mere” til for at skabe et helt nyt liv, der aldrig før har set dagens lys. Fantastisk. Intet mindre.

15493962_10154000995711466_1991813867_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskonkurrence: 4. søndag i advent.