Tiden mellem den positive test og "offentliggørelsen" af graviditeten. Du er nødt til at finde på
Se næste indlæg >
Om at savne sit eget barn hver dag
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes det er hårdt at arbejde. Egentligt ikke fordi arbejdet i sig selv er hårdt (selvom der bestemt er nok at se til), men jeg synes det er hårdt at være væk fra Elliot så mange timer hver dag. Jeg tager afsted klokken kvart over 7 og er først hjemme igen klokken halv 5.
Det bunder jo naturligvis også i, at jeg hellere vil være sammen med min familie end at arbejde. Sådan har de fleste det nok.
Jeg har faktisk lidt svært ved at forlige mig med tanken om, at jeg i fremtiden hver eneste uge skal undvære mine børn i 37 timer. Hvis jeg er heldig, kan jeg en dag gå ned i tid, men i det private er der ikke mange 30 timers stillinger at finde – de er sjovt nok meget eftertragtede ;-)
Jeg kan godt tænke, at vores samfund er skruet lidt skørt sammen på den måde. Og alligevel kan jeg heller ikke finde et alternativ som hænger sammen – for vi skal jo arbejde for at tjene nogle penge til alle de ting vi gerne vil. Alt det der med ydelse og nydelse. Jeg har jo heller ikke lyst til at arbejde 50 timer i ugen når børnene er flyttet hjemmefra – hvis man altså kunne arbejde deltid nu til samme løn, og i stedet arbejde længere tid senere i livet.
Snart er Mads færdig med sin kandidatuddannelse og skal til at søge job (han læser forresten journalistik, hvis jeg ikke har fået nævnt det). Og så er han lige pludseligt også væk hjemmefra i mange timer. Det betyder, at Elliot skal op på fuldtid i vuggestuen i stedet for de 25 timer han har nu. Det bliver uden tvivl endnu en kamel at sluge for mig. Man har jo ikke sat børn i verden for at andre skal passe dem, så tanken om at han ser pædagogerne mere end os synes jeg er svær!
Jeg ville sådan ønske at jeg havde flere timer derhjemme sammen med Elliot. Jeg ved, at jeg aldrig nogensinde ændrer mening. Jeg vil altid være familiemenneske med stort “F” – det er jeg helt sikker på.
Jeg håber dog, at jeg kan forene det med en form for karriere også – for jeg har bestemt også karrieredrømme for mig selv. Ellers havde jeg valgt en kortere uddannelse, det er helt sikkert :-)
Hvordan har I det med at gå på arbejde hver dag? Eller hvordan har I det med tanken om at skulle tage fra jeres børn hver dag?
Vil du uddybe hvad du mener med det sidste du skriver ift uddannelseslængde og karrieredrømme? Jeg forstår nemlig ikke din holdning, at man ikke kan have en karriere medmindre man har taget en lang uddannelse??