I overskud af underskud

Følelsen tror jeg mange kender. Jeg er i hvert fald ret overbevist om, at de fleste forældre på et tidspunkt har haft følelsen. Når man eksempelvis en hel dag har haft en baby der har pylret og skreget. Man har travet frem og tilbage og afprøvet alt efter alle kunstens regler. Og der sker intet. Nada. Njet. Det eneste man får retur er mere skrigen lige ind i masken. Sådan en dag havde jeg i går. Og jeg tænkte ærligt talt, at jeg seriøst snart ikke kunne holde det ud længere. Elliot var tydeligvis utilpas af pommern til, og jeg kunne ikke gøre noget. Det viste sig dog, at der var en årsag: Tænder. Fucking lorte tænder, undskyld mit sprog. Ja, det er herre fedt at være mor, men det er fandme også hårdt, ikke?
For pokker en hård dag at komme igennem i går. Søvn om natten var afbrudt, og om dagen sov han kun 20 minutter af gangen. Det gør han så desværre også i dag. Og han er stadig pylret. Helt vanvittig pylret. Må vist hellere få lavet mig en spand kaffe for at komme igennem resten af dagen med en eller anden form for energi..

Så jeg er altså pt i et ret stort overskud af underskud. Og jeg vil bare gerne barrikadere mig sammen med Mads og Elliot indtil han er ovre det her show. Jeg savner mit glade barn, og jeg glæder mig sådan til han engang titter frem igen. Han smiler og griner heldigvis indimellem hans pylren og skrigen. Det er ligesom bare ikke helt det samme som at have en glad baby der kun skriger når han er sulten eller træt.

Oh yes, så vågnede terroristen. Nærmest på slaget 20 minutter efter sovetid. Og i morgen skal han vaccineres.

Fuck.