Er sønner ikke lige så eftertragtede?

Graviditetsdagbog: 35. uge og ekstra kontroller

Jordemoderbesøg, lægebesøg og scanninger.

Der er rigeligt af tjek man skal til i løbet af en graviditet. I dag nåede jeg til mit uge 35 jordemoderbesøg. Og for første gang mødte jeg hende, som egentligt er “min” jordemoder i graviditeten. Og øv at jeg ikke har mødt hende før i dag. Hun var simpelthen så sød, nærværende og tog virkelig udgangspunkt i MIN graviditet, og ikke hvordan en graviditet “skal være”. Skide god oplevelse, altså.

Vi talte lidt frem og tilbage og hun foreslog, at jeg kommer ind til et tjek i ugen indtil uge 37. Og så ser vi hvordan situationen ser ud. Jeg har alt for mange plukkeveer og de er alt for regelmæssige. Hvis det bliver som med Elliot, så risikerer jeg at jeg igen denne gang er 2-3 cm åben og de er nødt til at prikke hul på vandet for at sætte skub i fødslen og undgå en stresset baby.

Jeg håber virkelig ikke, at det bliver tilfældet igen denne gang. Men lige nu ser det desværre ud til, at det er den vej det går. Jeg har plukkeveer i flokkevis, og de er ikke skide sjove længere. Problemet er sådan set mest, at de allerede nu bliver regelmæssige engang imellem, og det er ikke meningen når de samtidigt gør temmelig ondt. Men ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Nu tager vi bare lige én dag ad gangen :-)

Lillebror blev vurderet til ca 2100-2200 gram, og havde fin hjertelyd. Han har lagt sig ned i bækkenet, hvilket jeg havde bemærket – i går havde jeg simpelthen den mest ubehagelige og skærende følelse i bækkenet. Så det giver mening, at han har fået lagt sig derned. Mit symfysemål ligger på ca 33-34 cm, og min vægt og mit blodtryk så begge dele fint ud. Stadig ikke noget væske (det må være flæsk der har sat sig i mit ansigt ;-) ), og ellers var der ikke så meget at tjekke op på :-)

Ud over mit brok og pylleri, så går det egentligt fint. Det er vist aldrig fryd og gammen at være gravid når terminen nærmer sig ;-)

15310379_10153969546071466_40922912_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

2 kommentarer

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er sønner ikke lige så eftertragtede?