Acne-ar: Status efter 1 uge med nye produkter
Jeg skrev i tirsdags et indlæg omkring mine ar efter graviditetsacne fordi de er et stort problem for mig. Jeg er utrolig bevidst omkring arrene, og det er mildest talt belastende!
Jeg købte en ny creme fra Avéne på apoteket fordi jeg havde fået den anbefalet. Og her en uge senere synes jeg faktisk jeg kan se en forskel – hvor vildt er det lige?!
Billedet ovenfor er fra i dag. Jeg har netop renset hud, så de røde kinder skyldes altså rensegel og varmt vand, og er ikke nye urenheder. Thank god! Hvad sker der i øvrigt for at jeg efter et brusebad med varmt vand er monster spættet overalt inkl. ansigtet? Sådan har det altid været – og ja, jeg har forsøgt at skrue ned for varmen, men jeg kan jo ikke tage kolde bade ;-) Det gør dog overhovedet ikke ondt, og efter en halv times tid plejer det at være forsvundet igen. Mystisk.
Billedet her er fra i tirsdags
Jeg kan altså varmt anbefale cremen fra Avéne, og jeg har fortalt mere om det hele i indlægget omkring graviditetsacne lige her.
Så hvis der sidder andre og døjer med dumme ar eller urenheder, så tror jeg måske I skulle tage at prøve samme produkter?
Tippet er i hvert fald givet videre :-)
Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.
Hvad hedder cremen? Tak på forhånd:-)