Klar til en blogger-tur og gallafest!

Mor med tømmermææææænd!

IMG_1497

Højt at flyve, langt at falde – er det ikke sådan man siger? I så fald må jeg have været ret flyvende i går, for hold da kæwer hvor har jeg det elendigt i dag!

Jeg vågner klokken ca. halv otte og indser, at jeg er gået fuldstændig kold på sengen i nat. Jeg har åbenbart smidt mig på sengen i det sekund vi trådte ind på hotelværelset. Jeg vågner med tøj, make-up og smykker på, har en morgenkåbe over mig og har sovet ovenpå et pølsehorn. Købte 3 babybites. Spiste rundt regnet en kvart. God investering. Må lige huske at takke Maya for at give mig en morgenkåbe over de bare ben! :-)

Hvis I har fulgt med på snappen, så har I nok set lidt billeder og videoer fra min aften i går. Det var en mega sjov aften med nye glædelige bekendtskaber. Mødte så mange søde og sjove bloggere i går, som alle bare var i strålende humør uden undtagelse. Simpelthen så god en stemning, så det var en ren fornøjelse!

Jeg fik lagt en make-up hos Mac sammen med Maya og Johanne, og jeg gik så at sige “all-in” på dramatikken. Særligt på læberne. Det er ikke så tit jeg kommer ud til store fester som denne (eller til fester generelt, egentligt), så jeg har ikke chancen så ofte. Så jeg købte simpelthen en mørk læbestift. Som i: “Rigtig mørk!”. Jeg synes det er så cool med mørke læber, men var nok liiidt i tvivl om hvorvidt jeg kunne rocke det ;-) Men jeg gjorde det, og var faktisk meget godt tilfreds med resultatet! :-)

Festen vi var til, var en gallafest hos Bloggers Delight i anledning af deres 5 års fødselsdag. Der var lagt i kakkelovnen til en forrygende aften med 3-retters menu, awardshow, rød løber og fri bar. Og en kæmpe forsamling bloggere, ej at forglemme.

Sådan her så jeg ud i går. Det gør jeg ikke i dag – lad os bare sige det sådan ;-)

Kjolen har jeg linket til i dette indlæg, og læbestiften er Mac’s “Hang Up” – Jeg er in love!

IMG_1506

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

2 kommentarer

  • Ane

    Hejsa
    Ville ellers gerne ha fulgt med på snappen igår, men jeg kunne se nogle. Tilføjede dig med brugernavn sanneagersnap. Er det ikke korrekt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne Agersnap

      Hej Ane, det lyder mærkeligt :/ Der var en del der tilføjede i går, så jeg ved ikke hvorfor det ikke duede for dig :-( Brugernavnet er “sanneagersnap” som du skriver :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til en blogger-tur og gallafest!