Forestilling vs. realitet: Velkommen til virkeligheden

Jeg kan godt afsløre, at jeg har haft nogle planer, forestillinger og gode intentioner, som bare ikke helt har holdt stik. Det er virkelig en læringsprocess at få sit første barn, og det er først hen ad vejen, man finder sin identitet som forælder og finder ud af, hvad der virker for ens egen lille familie.

• Amning vs. flaske: Jeg havde ikke lige forestillet mig, at jeg kun skulle amme i 4 måneder. Jeg ved godt, at det er mere end hvad nogen “får lov” til. Men det er næppe noget, man forestiller sig på forhånd.
• Spisning: Jeg havde ikke regnet med, at Elliot ville vrænge SÅ meget på næsen af maden det første stykke tid. Det giver jo god mening, pga. nye konsistenser. Men jeg havde nok forestillet mig, at han ville elske mad fra start ;-)
• At vugge i søvn: Dét skulle jeg i hvert fald ikke vænne ham til. Gæt hvem der snart er 7 måneder, og stadig skal vugges i søvn?
• Husligt: På barsel har man masser af tid til at svinge støvsugeren og bage noget lækkert. De små sover jo så meget. Ikke? Jo, Elliot sov meget som lille, men med et brækket haleben fra fødslen var der ikke meget rengøring på skemaet for mig. Og nu hvor jeg er i tip top stand med halebenet (sådan næsten i hvert fald), så sover Elliot altså ikke ligefrem sin tid væk. Og hold nu KÆFT hvor det roder med sådan en lille en. Og så er vasketøjsbunken på højde med rundetårn!
• Rutiner: Faste rutiner er så rart. Og det lykkes også fint. Indtil næste tigerspring arriverer. Så starter vi forfra én gang til. Og starter på nye rutiner. Indtil næste spring. Ond spiral, ikke? ;-)
• Udseende: Jeg havde nok håbet, at jeg ville være én af de der smækre mødre som bare ligner en million altid. Det gør jeg så bare ikke. Jeg klager ikke over kroppens kilo og stand, for der har jeg virkeligt været heldig her post graviditet. Men min hud bærer præg af den urene hud under graviditeten, og jeg ved ærligt talt ikke, om arrene nogensinde går væk. Surt show, I tell you!
• Jeg skal ud og lave en masse: Spædbørn synes faktisk ikke, at det er pisse fedt at fare rundt hele tiden. De har det helt fint derhjemme i ro og mag. Man har ikke lyst til at være ude hele tiden, og er du vimmer hvor skal der pakkes meget til sådan én!
• Vi skal stadig huske at holde kærestehygge: Og så gik der 7 måneder. Men det kommer snart nu. Når huset er færdigt, skal vi ud at spise. Bare mig og Mads, helt alene. Uden at skulle stå på spring så snart Elliot giver et lille kny. Det er bare lidt svært at skulle undvære ham en hel aften, synes jeg. Men det skal man altså lære.
• Jeg skal gå til en masse aktiviteter: F.eks. babysvømning, stimulastik, babysalmesang, rytmik og jeg skal komme efter dig. Ved I hvor meget vi går til? Ingenting. Som i intet, nada, njet, nothiiiiiiing! Og det er sgu også helt okay. Vi går i mødregruppe, og det er awesome!
• Det er det hårdeste i verden: Nej, det er det altså ikke. Det er det fedeste i verden! For selvom alle de her ting måske ikke lige gik efter planen, så ændrer det ikke på, at vi hver morgen vågner til det gladeste smil, og har fået en søn som er hele vores verden. Jeg kan virkeligt ikke forstå, at jeg nogensinde har kunnet leve uden ham.

Forestilling: En graviditet er sådan her. Fredfyldt, og fyldt af spænding. Realitet: Jeg skulle tisse helt vildt på det her billede, havde halsbrand og ondt i lænden! ;-)

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her