Ting, der nok aldrig bliver det samme igen.

Jeg ved godt jeg har en hang til lister. Det er min trang til at organisere ting der må få skylden. Ikke fysiske ting – vores lejlighed kan gudhjælpemig ligne resterne af en borgerkrig. Men til at lave lister. Og sætte flueben. Og sætte ting i kasser. Og til at lave post-its. I skulle seriøst have set mit skrivebord, da jeg i sin tid var kontorelev. Holy moses. Gule post-its everywhere. Det var også dengang jeg aldrig gik uden neglelak, og altid MÅTTE eje den nyeste farve fra Chanel, fordi hvert års farve bare var “helt perfekt”. Jeg har engang talt sammen. Talt sammen hvor mange penge jeg har til at stå i neglelakker. Det kan ikke anbefales. 5000 kr. alt i alt. Det er fandme til grin, Sanne. Hold kæft hvor er det bare for meget. Især fordi den eneste jeg (virkeligt sjældent) bruger i øjeblikket, er min 505’er. Fordi alle farverne ikke var uundværlige. Fordi det faktisk kun var den gode gamle klassiske brune der rent faktisk er “uundværlig”.

Nå, men tilbage på sporet.
Jeg kom den anden dag til at gå og tænke på ting, som bare ikke er det samme længere. Her post-baby. Ting, der nok aldrig bliver det samme igen.

Jeg kom frem til følgende:

• Byture. Jeg føler virkeligt bare ikke for det. Jeg vil glæde mig til fødselsdage med veninderne osv. Men jeg ved bare, at det aldrig bliver det samme som før. Jeg har mistet lysten til at slippe kontrollen og drikke mig fuld. Som i rigtig fuld.
• Vin. Det bliver aldrig det samme igen. For satan hvor jeg nyder det i dag! Rosé, hvid, rød – you name it, I love it. Så meget apropos det der med ikke at ville drikke mig fuld, så vil jeg til gengæld meget gerne have et glas eller to. Tit.
• Søvn. Man sætter bare pris på det. Så simpelt er det. Man er træt for alvor når man rammer puden, og man er glad når barnet først vågner 6.30.
• Neglelak. Som skrevet ovenfor – man får det ikke brugt. Og man får det heller ikke taget af igen. Så render man rundt med 505 på 30% af neglen. Pisse classy, ikke? Nej. Bare nej. Jeg må virkelig oppe mig på det punkt.
• Brusebade. De er korte, og alligevel nyder man de 10 minutters nydelse. Følelsen af at være nyvasket, og ikke længere have gylp på skulderen. (og hænderne og låret.)
• Concealer. Er gået fra at være meget rart, til at være en alvorlig nødvendighed.
• … i forlængelse heraf: Make-up. Tak. Bare tak.
• Kaffe. Kan man få det i drop?
• Ens kæreste. Han er pludseligt så meget mere end en kæreste. Han er ens bedste ven (hvilket han måske også var før), ens støtte, ens partner i alt, ens familie, og i sidste ende, den eneste der forstår præcist hvad du føler, tænker og siger. Og den eneste som også kan falde i staver over barnets fødder. Og som også synes, at det er det største i verden, når barnet triller en hel omgang for første gang (som Elliot gjorde i dag, thank you very much).
• Evnen til bare at slå hjernen fra og være bekymringsfri. Denne evne røg ud i samme øjeblik som de to streger på graviditetstesten poppede frem.
• Kamerarullen på iPhone. For evigt fuld… Især når man lige gilpper et perfekt øjeblik. Mit ultimativt største first-world-problem.

 ‘