Når du er lidt ligesom alle andre

Der er mange af dem, når man kigger sig omkring. Mødre. Det er egentlig ikke så underligt, for de fleste kvinder i Danmark får børn på et tidspunkt i deres liv. Og når man tænker over, hvor mange børn man ser hver dag, så giver det jo temmelig god mening, at der også er en hel del mødre derude. Ja, og fædre. Men det er ikke så meget dem, det handler om i indlægget her ;-) Der er nemlig også mange mødre rundt omkring på nettet. Mig selv iblandt. På Instagram kan man følge med i tusindvis af mødre liv og hverdag. Børn, job, mad, hverdagstrummerum og ægteskab. Alle de ting, som jeg selv bruger tid på. Og så skriver jeg herinde. På en blog. Det er der ved gud også mange andre der gør. Jeg tænker ofte, at jeg da umuligt kan skrive noget, som andre gider at læse. Men så er I der. Alle jer læsere. Der troligt klikker ind og læser med. Også selvom der går en måned imellem indlæggene. Det er jeg virkelig virkelig glad for. For ellers var domænet her fortid for længe siden, og det ville jeg godt nok være ked af. På instagram kommer der jævnligt spørgsmål til, hvordan jeg har fået så mange følgere. Om jeg har mange eller ej kommer nok ret meget an på hvem man spørger. Men hvis man stiller jer op på række, jer der følger med og læser med, så ville I nok alligevel fylde en pæn del. Og jeg aner jo i virkeligheden ikke hvorfor nogle gider at læse hvad jeg skriver eller følge med i min billed-dagbog på Instagram. Men jeg er da virkelig glad for, at I gør! :-) Man må i øvrigt gerne smide en kommentar herunder, hvis man har lyst til at fortælle hvorfor man læser med! I virkeligheden kan jeg godt nogle gange lide lidt af "jeg er jo bare som alle andre"-syndrom. For hvis I spørger mig, så er jeg virkelig temmelig kedelig. Jeg nyder, at min hverdag er kedelig og forudsigelig - for det er sådan det skal være, når man skal give børn en tryg hverdag, synes jeg. De elsker gentagelser, sådan nogle størrelser. Det er i hvert fald vores erfaring. Men når jeg så kigger mig omkring, så kan jeg se folk med spændende liv, spændendende baggrunde, atypiske barndomme, hårde barndomme, forliste parforhold og nyt liv som enlig forælder. Og det er jo virkelig ikke fordi jeg på nogen måde ønsker noget som helst andet, end det jeg har! Og da slet ikke hård barndom eller forlist ægteskab. Men jeg kan tænke, at jeg seriøst bare er leverpostej med remo - virkelig standard og virkelig dansk ;-) Fra dansk kernefamilie, men dansk uddannelse, et universitetsbevis og fuldtidsjob. Sådan cirka som ret mange andre. Ovenikøbet er vi en familie på 2 voksne og 2 børn. Pakketilbuds standard-størrelsen. Wow. Ikke ret meget at sætte en finger på. ... og så kommer jeg i tanke om, at det jo faktisk er ret fedt at være som alle andre. For der er nok en grund til, at så mange har valgt netop at sammensætte sit liv på den måde. Og så plejer jeg at blive lidt flov over mig selv, når jeg sådan kom til at sidde og tænke, at vi skulle være mere spændende hjemme på matriklen. For vi er ret perfekte, inde i mit hovede :-)