En status efter barslens ophør

img_6535 I dag har jeg været på job for tredje dag. Eller, jeg har ikke fået nyt job, selvom det godt kan føles sådan efter en barsel ;-) Jobbet har jeg haft siden 2015, så jeg har lidt erfaring med mig. Jeg har fået en del nye opgaver, og derfor er jeg ikke for alvor gået i gang med det helt store endnu. Men det kan tidsnok komme, for jeg ved at jeg får travlt når jeg er kommet ordentlig i gang igen. I øjeblikket er jeg på nedsat tid pga noget restbarsel fra Elliot. Jeg har derfor en arbejdsuge der hedder 8.00-14.30 mandag til torsdag og 8.00-14.00 fredag. Det er ren luksus, for ungerne kan derfor være afsted fra 7.25-14.55. Det kunne ikke være meget bedre, og jeg er simpelthen så glad for at vi kan få det til at fungere på den måde. I dag er Elliot startet i børnehave, og drengene har derfor også været adskilt hele dagen i institutionen for første gang. Det er heldigvis gået rigtig godt! Elliot har taget børnehavestarten i stiv arm, og har heller ikke haft et eneste uheld (i forhold til det der med, at han har smidt bleen). Han havde slet ikke tid til at komme med hjem da jeg hentede ham, og det synes jeg ikke jeg oplevede på samme måde i vuggestuen. Jeg tror helt sikkert at han var begyndt at kede sig, hvilket pædagogerne også havde indtryk af. Han var så klar til at komme videre, og jeg tror tidspunktet er helt perfekt! :-) Så skal jeg bare lige vænne mig til, at han altså faktisk er 2 år og 10 måneder, et børnehavebarn og altså slet ikke nogen som helst lille baby mere! Av, hvor går tiden hurtigt når man har små børn. Det kan sgu godt være, at det er den mest brugte sætning nogensinde - men det er altså fordi det er så så  sandt. For hulan altså. Store knægt. img_6555 ... jeg har i øvrigt lige bestilt hjemmesko til ham. Str. 28. Og i sportsmaster kunne de så fortælle os, at hans næste sneakers skal være en størrelse 29,5 fordi en str. 28 ikke har stort nok voksetillæg. What. The. Fuck!? Gad vide om der til årsundersøgelse hos lægen igen i år bliver kommenteret på han hænder og fødder.... Nå. Men Elton er trods alt kun lige blevet et år. I lørdags fyldte han 1 år, og vi havde en skøn dag med familien på begge sider. Han fik gaver, kram, sang og opmærksomhed. Alt i alt en perfekt dag for en 1-årig. De kræver ikke så meget i den alder ;-) Han har også været til undersøgelse hos lægen, og vejer 11 kilo og måler 80 cm. Så han er ikke sååå stor endnu. Men dog en helt del større end de 3050 gram og 52 cm, som han var for et år siden. Om aftenen handler det mest af alt om at ramme sofaen og slappe af når børnene er puttet. Det er der, vi slapper af og lader op. Vi nyder det begge to, og vi er gode til at få ryddet op efter maden i et effektivt tempo, så der er tid til voksentid uden børn eller oprydning. Elton sover ikke skide godt for tiden, selvom drænene altså sidder som de skal, og fungerer. Det er nok alderen, der trykker. Og tænderne, der er på vej. Han savler ganske voldsomt, og virker uden tvivl generet af noget. Vi satser på, at det snart er forbi, så vi kan sove godt igen for en stund. Det trænger vi efterhånden til ;-)