Vi har jo fået drengene forholdvist tæt, som I jo godt allerede ved. 22 måneder er der mellem dem, helt præcist. Om aldersforskellen gør det nemmere eller ej, aner jeg ikke. Jeg tror altid det til tider vil være hårdt at have børn. Uanset om du har 1, 2, 3 eller flere børn. Børn kræver opmærksomhed, tålmodighed, kærlighed, overbærenhed og tid. Masser af tid. Til alle de ovennævnte ting.
Jeg synes, det er hårdt at have børn. Men jeg synes også, at det er fucking fedt. Fedt med fedt ovenpå. For fanden hvor er de skønne, de små banditter!
Jeg er ikke skabt til at være på barsel.
Det må man gerne sige højt, ikke?
Jeg er i hvert fald ikke skabt til at være på barsel i længere tid end "normalen". Det er jeg bare ikke. Jeg kunne ikke være hjemmegående, selvom jeg elsker at være sammen med mine børn. Elton er 10 måneder og starter i vuggestue på mandag. Det bliver
så underligt, men når jeg tænker ordentligt over det, så er jeg også klar. Jeg er også klar til snart at starte på job igen og få andre stimulanser end 2 børn og Mads. De er hele min verden - ikke bare i den forstand, at de er mine børn og min mand. Men jeg ser stort set ikke andre mennesker i hverdagen. Og dét glæder jeg mig altså til igen. Jeg synes min barsel på 1 år er rigeligt. Og jeg kunne egentlig godt starte på job nu, hvis Mads var herhjemme i hverdagen.
Så jeg er ikke skabt til at gå herhjemme. Jeg er ret sikker på, at jeg er skabt til at gå på arbejde nogle timer hver dag. Også selvom jeg har nydt at gå hjemme det seneste år og haft fantastisk meget tid sammen med drengene. Det har virkelig været dejligt - misforstå mig ikke. Og det skal heller ikke lyde som om jeg ikke har trivedes under min barsel. Det har jeg bestemt. Men jeg er også klar til at komme ud og være mig selv igen. Og jeg har trivedes fordi jeg hele tiden har vidst, at det var en periode. Jeg glæder mig til at komme ud og få nogle timer hvor jeg udvikler mig som person, og ikke "blot" som mor.
Moderskabet er nok det, der har udviklet mig allermest som menneske, men jeg arbejder lige nu også på at finde et fodfæste her efter at være blevet mor til to børn. For børn er for livet, og derfor skal jeg også have fundet min plads som Sanne igen. Kombineret med min identitet som Mor. Og min plads som Mor har jeg efterhånden fået ok styr på - jeg synes jeg har fået ret meget intens øvelse efter så mange måneder herhjemme med enten 1 eller 2 børn i huset. Aldrig alene ;-)
Tiden imens de er små er så
dyrebar og flygtig, og derfor håber jeg også på at kunne gå på nedsat tid. Jeg har 10 ugers barsel tilbage fra Elliot, og den håber jeg at kunne bruge således jeg arbejder 30 eller 32 timer i ugen i et godt stykke tid. Nu må vi se hvad der kan lade sig gøre - det er i hvert fald sådan jeg selv drømmer om at kunne strikke det sammen.
Jeg føler, at jeg står på startlinien til vores nye hverdag med 2 arbejdende forældre og 2 børn i huset. Og jeg glæder mig til at komme i gang med dén hverdag, og se hvordan det hele flasker sig. Og så suger jeg lige det sidste ud af min barsel, og jeg skal nok nyde det.
I promise!