Noget om silver-hårprodukter

Annonce

img_0220Det er efterhånden ved at være mange år siden jeg begyndte på mit "silver-eventyr" ;-) Jeg sad i sin tid model for Goldwell af flere omgange, og endte ud i en platinblond page med meget kolde undertoner. Siden da er jeg gået over til en mere "almindelig" lys blond med gråt skær. Jeg tror faktisk efterhånden, at jeg har brugt silver-shampoo fast i snart 4 år?! Det er temmelig længe, og jeg har også en hel del erfaringer i bagagen. Pt. bruger jeg Stuhrs nye silver-linje, som både har en shampoo og conditioner i silver-udgaven. Jeg fik øjnene op for det, fordi jeg modtog en pr-gave med produkterne i. Men jeg er simpelthen intet mindre end begejstret! For det første er den vanvittig effektiv. Jeg fik temmelig gråt hår efter første gange jeg brugte det, fordi den er mere effektiv på kortere tid i forhold til Loreals silver shampoo, som jeg ellers har brugt længe. Den er jeg i øvrigt stadig glad for, det er slet ikke det. Men Stuhrs har en dybt lækker duft, som minder om Dolce & Gabbanas "Light blue", som nogle af jer måske også kan huske duften på. Og så er håret lettere at rede ud med Stuhrs udgave. Den føles lidt mere luksus, synes jeg. Jeg skal helt klart holde øje med den og have købt et sæt mere når jeg tømmer tuberne. For den er altså virkelig god! Og eftersom min blog ikke bugner med det ene reklame-tip efter det andet, så håber jeg I ved at det ikke har noget at gøre med, at det var en gave. Jeg får intet for at skrive indlægget her, og jeg kan godt afsløre at der skal mere end et par tuber hårprodukter til at betale et blog-indlæg hvis det er sponsoreret ;-) Så det er det altså ikke. Men jeg følte mig lidt "nødsaget" til at dele min begejstring med jer, for jeg synes mit hår har fået et ekstra koldt boost efter jeg har brugt det i et par uger! I øvrigt har jeg ikke fået farvet hår i halvandet år, så jeg er dybt afhængig af silver-produkter for at vedligeholde mit kolde skær. Til august skal jeg klippes, og 3 uger inden brylluppet skal jeg farves. Og dét glæder jeg mig til! Indtil da redder Stuhr mig ;-) img_0984