Når alting flasker sig

I dag er det mandag, men mit humør har på ingen måde "mandags-blues". Elton har sovet godt i nat, hvilket han heldigvis gør for det meste. Pt. sover han første lur, og jeg sidder og nyder en kop frisklavet Lavazza guld kaffe. Den dur bare ;-) Solen skinner, og fuglene synger - det er ren idyl her midt i legetøj og vasketøj der skal ordnes. Men det gider jeg ikke lige nu. For lige nu sidder jeg og tænker tilbage på en skøn weekend, hvor jeg både har nået at se mine veninder, drukket drinks, drukket shots for første gang i meget meget lang tid, og haft tid med Mads' familie. En weekend, der i sandhed bare har været god! Jeg har sådan en "shit hvor går det bare godt!"-følelse i kroppen for tiden. Det er nok en blanding af godt vejr, og det faktum at det rent faktisk bare går godt. Jeg døjer med lidt små skavanker, som muligvis skyldes et forhøjet stofskifte, men det er vist også det eneste jeg kan klage over. Og det skal der nok komme styr på når lægen har tjekket blodprøverne, så det er jeg ikke så bekymret over. Drengene bliver mere og mere knyttede, og Elton smiler ved synet af Elliot der hopper og danser for at underholde sin lillebror og få et smil i bytte. Jeg kan godt blive enormt rørt, når jeg ser de to drenge sammen. De to drenge, som vi helt selv har lavet og som ingen andre kan tage credit for. Vores vielsesringe er kommet hjem, og så snart vi har tid skal vi have dem hentet. Jeg glæder mig som et lille barn til at se om den passer, og hvordan den ser ud sammen med forlovelsesringen. Og så glæder jeg mig virkelig til at se Mads med en ring på fingeren - det klæder bare en mand med sådan én ;-) ... og så er mine pæoner sprunget ud. Dem går jeg og sukker efter hele året, og nu kan de endelig kommer ind på mit bord og pynte igen!