Jeg melder mig ud!

Ja, altså ikke af samfundet eller noget drastisk på den måde. Men er jeg den eneste, der har bidt mærke i "konkurrence-mentaliteten" der er rigtig mange steder i dag? Og sikkert mange flere steder, end hvor jeg færdes. Nu er jeg efterhånden ved at være indsluset i hele forældre-verdenen, i og med jeg jo faktisk er mor til to. Og en ting jeg seriøst ikke orker at høre eller læse mere om, er forældre der praler. Jeg forstår det godt - vi er allesammen skide stole af vores yngel. Men for helvede hvor handler det altså af og til bare for meget om hvornår de kravlede, hvornår de gik, hvornår de sagde første ord, hvornår de smed sutten, hvornår de var klar til børnehave, hvor gode de er til det ene og det andet. Og gæt hvem der faktisk ikke går pisse meget op i sådan noget? Børnene! De går faktisk ikke en skid op i det. Det handler ikke om, at Elliot og Elton er bagefter. For det er de ikke. Elliot er sprogligt ikke langt fremme, men motorisk er han rigtig godt med. Og socialt er han bare skide god. Det er ikke noget, I kommer til at opleve mig fortælle om eller gå op i herinde eller på Instagram. For jeg gider ikke at inddrage mine børn i den pisse-konkurrence det af og til er. Det er ikke fordi, man skal føle at jeg peger fingre, såfremt man måske selv føler sig "skyldig" i ovenstående. For det ér en smagssag. Personligt får jeg bare ticks af det i længden. En verden, som jeg til gengæld er helt ny i, er bryllupsverdenen. Wow, en verden. Og fint skal det være, siger jeg jer. Brylluppet skal helst holdes på en herregård, et gammelt kloster, eller på et slot. "For forsamlingshus er altså bare lidt kikset", som der blev skrevet i en bryllupsgruppe jeg er medlem af på Facebook. Der var stor enighed om det udsagn. Siden hvornår er den almindelige dansker blevet for fin til et forsamlingshus? Vi skal holde festen i et forsamlingshus - og det er jeg ikke den mindste smule flov over eller træt af. Vi har ikke råd til 1395,- pr. kuvert, og det skal absolut ikke være nogen hemmelighed. Vi inviterer 70 mand, og kommer til at bruge ca. 1000,-pr. gæst alt i alt. Det synes vi, var hvad vi ville bruge på et bryllup. Vores bryllup bliver smukt og hyggeligt og romantisk - lige som vi ønsker det. Det samme gælder helt sikkert for de der holder det på en herregård - det er jo fantastisk og smukt. Jeg føler godt, at jeg kan drage lidt konklusioner omkring bryllupper ud fra instagram og Facebook - og det med forsamlingshuset er jeg altså faldet over flere gange. Det skal jo se pænt ud, ikke? Jeg har læst, at nogle par sænker madbudgettet for at få råd til at leje det helt perfekte service. Så er vi altså, i min optik, nået derud hvor vi er lidt for prætentiøse og går lidt for meget op i at ALT skal være picture-perfect og instagram-værdigt. Lidt ligesom småbørn der skal bruges til 3 gange i ugen at fremvise tøj på et pænt quiltet tæppe, med et sky-formet spejl i baggrunden, og et træfarvet stykke legetøj ved sin side. Fuck altså. Kunne vi ikke hjælpe hinanden med at komme af med lidt af det, og minde hinanden om at vi altså lever helt almindelige liv, med almindeligt rod og tjener helt almindelige menneskepenge? Og at det er sådan det jo er meningen, at det skal være? Vi er gode nok som vi er! Og lad være med at lyt til hvor dygtige andres børn er. Det får jeg i hvert fald stress af! Og mine børn er sgu skønne som bare pokker - uanset hvad de kan og ikke kan ;-)