Graviditetsdagbog: 38+0 og ukendt territorium

29. december 2016. År 2017 banker på døren, og det samme gør terminsdatoen. 14 dage tilbage - og jeg tror nok, at jeg er klar. Bliver man egentligt nogensinde det, før de rent faktisk er ankommet? Tasken blev pakket for lidt over en uge siden  - men det er nok meget godt, at jeg endnu ikke har haft brug for den. For på vores jule-ture rundt ved familie tog vi naturligvis tasken og autostolen med. Men vandrejournalen har siden 36+1 ligget lige så fint på sin plads. I skuffen. I vores hus. Der havde den sgu ikke været til meget nytte under en fødsel, kan man sige ;-) Nu har vi heldigvis ingen planer hvor vi skal længere væk end 10 minutters kørsel, så nu får tasken lov at stå. Jeg har fået købt de sidste ting jeg manglede - bl.a. ammeindlæg (både engangs og uld/silke), ammetoppe, og gigantiske bind. Ja, det er en nødvendighed - sådan en moderkage efterlader et semistort sår i livmoderen. It's not all fun and games efter sådan en fødsel ;-) Lillebror manglede en lille hjelm i uld, og et par ekstra bukser i str. 50. Jeg satser på, at han kommer til at kunne passe en str. 50 fra starten, eftersom Elliot brugte den størrelse i 5-6 uger. Og hvis vi kommer til at mangle tøj, så må vi købe mere senere. Jeg tror, at vi har nok for nu :-) Jeg har det stadigvæk ok, når man tager højde for, at jeg er højgravid. Jeg har stadig ikke fået væske i kroppen sådan rigtigt. Mine ankler er lidt tykkere om aftenen, men mine ringe passer stadig, og de større kinder må skyldes julegodter tror jeg. Jeg har ikke været på vægten i 3 uger, men det er som sådan også ligegyldigt - jeg ser jo ud som jeg gør, hvadenten den siger +10 eller +20 kg ;-) 101 cm har maven sneget sig op på, og jeg er spændt på hvor stor den mon bliver denne gang. Det kan jo sådan set være, at jeg går helt til termin - eller længere. I den mere negative afdeling kan jeg nævne, at min lænd føles som noget der burde kræve behandling, og at mine plukkeveer efterhånden tager pusten fra mig og ødelægger min nattesøvn. Oh the joy. Til gengæld er lillebror dejligt aktiv, så jeg i det mindste slipper for at være bekymret for hans trivsel. Det er virkelig dejligt! :-) I øvrigt betyder 38+0 jo også, at jeg for første gang har prøvet at være i uge 38 i en graviditet. Det er helt sjovt at nå så langt, når man sidste gang allerede fødte uge 37+1. Så nu må vi se, om jeg også skal have lov at opleve uge 39 :-) Og nå ja, sådan her ser man ud når man er 162 cm høj, og 101 cm bred ;-)