"Vi vil alligevel ikke stoppe fødslen nu"

I går var en af de knapt så gode dage. Herinde kan jeg godt høre, at det lyder til at alle mine dage for tiden er dårlige. Det er de ikke. Selv en dårlig dag er en god dag - for vi hygger os simpelthen sådan herhjemme for tiden. Elliot er den rene fornøjelse, og er virkelig bare ét stort smil hele tiden. Det lyder irriterende og glansbillede-agtigt, men det er simpelthen bare sandheden. Forbandet lækre unge, altså! Nå, men hvorfor var det så en dårlig dag i går? Jeg var i går 33+5, dvs. lige på grænsen til, at man kan få lov at få vehæmmende (det kan man så ikke få lov til i uge 33+5 kan jeg fortælle jer.) og så vil skæbnen jo naturligvis, at jeg i går lå med regelmæssige og temmelig smertefulde (!!) plukkeveer fra klokken 15.00 og indtil klokken 23-ish. De bed godt til, og de ville ikke gå i ro igen før der ved en 23-tiden. Det var en laaaang aften. Jeg har alvorligt talt ømme balder som om jeg har rendt på trapper i ét væk i går. Note to self: du kan stadig ikke finde ud af at slappe af i kroppen under sammentrækninger. Få styr på det inden fødslen! Nå, men jeg ringede ind til fødegangen. Jeg skulle ikke komme ind med mindre jeg følte det var reelle fødeveer. Og det følte jeg ikke. Opstartsveer måske, men bestemt ikke fødeveer. Jeg havde trods alt hverken bidt madrassen i stykker eller kravlet på væggene endnu. I dag er der temmelig roligt. Sådan da. De er i hvert fald ikke regelmæssige, og der er alligevel intet at stille op udover at tage den med ro, hvilket jeg allerede gør. Jordemoderen bad mig aflaste, uden at ligge helt stille hele tiden - det er heller ikke godt på nuværende tidspunkt. Alt i alt, så er alt helt fint. Ingen regelmæssige veer (eller plukkeveer) = ingen fødsel lige nu. Så jeg kan sende en lille sur tanke til min rigeligt aktive livmoder og være glad for, at min livmoderhals er sejlivet. Jeg har ikke fået den målt siden uge 27, men der var den fin. Og på nuværende tidspunkt vil de ikke måle den fordi det formentligt bare vil irritere livmoderhalsen. I morgen har Elliot en fridag, og jeg tror vi tager i legeland alle tre. Så kan drengene lege og tumle imens jeg kan sidde på min flade og drikke en kop kaffe og være tyk ;-) Jeg nyder den sidste tid hvor vi kan forkæle Elliot - også selvom jeg meget af tiden blot er med på sidelinjen lige nu. Derfor er det også vigtigt for mig at være med til tingene i det omfang jeg kan - om ikke andet, så bare at være tilstede. Og ifølge jordemoderen er det fint så længe jeg sidder ned eller ligger ned. Så jeg glæder mig til at kigge på at drengene skal boltre sig i morgen :-) (og så kan vi lige lege, at jeg ser sådan her ud lige nu. Det gør jeg ikke. Jeg ligner lårt ;-) )