Min flade røv bliver, hvor den er!

I dag skulle jeg have været til København. I aftenshowet faktisk. Ind og lyde klog omkring fokusset på at genvinde kroppen efter en fødsel. Eller egentligt, mit manglende fokus på det. Og hvorfor jeg har ladet være at træne efter fødslen. Det er desværre aflyst, men så plaprer jeg da bare løs her i stedet ;-) Efter jeg har født Elliot, har jeg ikke set indersiden af et fitnesscenter. Jeg har heller ikke haft løbesko på. Jeg har lavet nogle simple øvelser fra en fysioterapeut for at undgå skilte mavemuskler, og ellers har jeg ikke trænet. Nu hvor jeg er gravid går jeg til pilates. Jeg kan grundet min graviditetsskavanker ikke være med til særlig meget, men jeg får styrket min bækkenbund, og det tror jeg kun kan være en fordel. Men der er forskel på at træne og på at få sin daglige motion. I ved, den der motion som sundhedsstyrelsen anbefaler. For den får jeg uden tvivl. Også selvom jeg ikke har iført mig træningstøj og drikkedunk. Motion er mange ting. Og med fokusset på squat-butts, six-packs og andre sjove fænomener, så føler jeg i hvert fald hurtigt, at jeg da må være den dovneste her i landet. Men det er jeg ikke. Jeg er ganske gennemsnitlig. Det er jeg sikker på. Jeg handler ind, bærer rundt på en halvandenårige, leger med selvsamme halvandenårige, skifter sengetøj, gør rent, rydder op, henter/bringer barnet, vasker tøj og tusind andre småting. Hele tiden. Tro mig. Jeg rører mig rigeligt. Og sådan er det, når man har børn i huset. Tiden er ikke til at sidde stille. Tiden er faktisk altid en smule knap. Man kunne sagtens bruge 5 timer ekstra i døgnet. Også gerne mere. Så nej. Man skal ikke have det dårligt over, at man ikke har tid til at sætte en time eller to af til træning. Man skal heller ikke have det dårligt over, at man ikke gider. At man hellere vil lege med børnene, eller ordne hjemmet. Jeg gider ikke spilde en time af min dag på at stå i et fitnesscenter. Jeg siger ikke, at det er spild af tid for alle. Men det er det for mig. For jeg gider ikke at bruge tid på at anlægge en numse, der strutter igen eller en mave, der er tonet. Jeg kan, ærligt talt, ikke se grunden. For man kan sagtens have et over gennemsnitligt liv med en middelmådig krop. Det ville ikke gøre mig lykkeligere, at min krop var "insta-goal" for efterfødselskroppen. Det ville ikke gøre mig gladere. Det er ikke et mål, der overhovedet findes på min liste over ting, jeg gerne vil opnå. Jeg har det fint med at være blød. Jeg har det fint med min flade numse, bløde lår og længere bryster. De fortæller en historie om, at jeg ikke længere blot er kvinde, men også mor. Jeg har båret, født og ammet et barn. Snart to. Og det må man gerne kunne se. Jeg har det fint med at være blød, fordi man sagtens kan være sund og få sin motion uden at være tonet. Og man kan også sagtens være blød at se på og alligevel være mega veltrænet og stærk som bare pokker - det skal man bestemt ikke tage fejl af. (ikke at det er tilfældet med mig, men man kan ikke altid spotte en stærk kvinde/mand blot på synlige muskler) Jeg har intet problem med, at andre har et mål om noget andet - og det her skal på ingen måde ses som en løftet pegefinger eller en hetz mod de, der gør det modsatte af mig. Egentligt har jeg bare brug for at lade min stemme høre i en tid, hvor flere og flere stiller spørgsmål til bl.a. jordemødre omkring, hvornår de må begynde at træne igen for at få kroppen tilbage. For hvis man ikke nødvendigvis har et behov for at få kroppen tilbage i lynfart, så kan man få sin motion på rigtig mange andre måder. Og hvis man har tålmodighed, så har kroppen også mulighed for at finde sig selv igen - måske er det faktisk slet ikke så slemt efter et halvt til et helt år, hvis man nu godt kan vente. Og man kan også vælge at give sig selv rigeligt med tid til at finde sig tilrette i sin rolle som mor - det kan jo godt tage lidt tid. Det kan sagtens være et aktivt valg, at man lader være med at træne. Det behøver ikke være, fordi man er doven. For mig er det et helt bevidst valg, fordi jeg hellere vil bruge min tid på eksempelvis at lege med Elliot, eller ganske enkelt slappe af. Fordi jeg har behovet, og under mig selv det. Og jeg synes i hvert fald ikke, at man skal have dårlig samvittighed over den manglende træning. For motionen skal man nok få, hvis du spørger mig. (I øjeblikket er jeg jo graviditetsbetinget sygemeldt, hvilket betyder at jeg har mindre aktivitetsniveau end ellers. Ovenstående er altså skrevet med udgangspunkt i mit normale live uden sygemelding)