Vidste I, at der er noget der hedder nyresten? Jeg havde da hørt om det før, men umiddelbart var det ikke noget jeg vidste noget som helst om. Jeg havde hørt, at det vist nok skulle gøre ret ondt.
Klokken 04.30 i morges lærte jeg fænomenet at kende.
Jeg vågnede med ondt i maven og tænkte: Av, jeg må virkelig skulle tisse for min mave er helt skidt på den.
Jeg gik på wc, og det blev ikke bedre. Kun værre. Jeg fik kantet mig af toilettet, og måtte kalde på Mads imens jeg stod i hvad der bedst kan beskrives som en akavet skovskider-stilling. Mads fik hjulpet mig ind i sengen, og så lå jeg ligesom der. Og kunne ikke røre mig ud af flækken. Og så peb jeg ellers som aldrig før. Og jeg græd lidt. og skreg lidt.
Så ringede vi til akut-telefonen for gravide, og de sendte en ambulance. 2 mand måtte bære mig ud på båren en en temmelig underlig stilling, for jeg kunne hverken sidde eller stå - og slet ikke gå.
De talte ret hurtigt om noget nyresten i ambulancen.
Jeg var inde på sygehuset mellem 5.30 og 6.00, og klokken ca. 07.30 fik jeg en smertestillende pille der samtidigt skulle hjælpe med at udvide urinlederen en smule. Jeg blev scannet, men de kunne kun ultralydsscanne mig fordi jeg er gravid. Og der kan man ikke rigtigt se en nyresten. Men de kunne se, at mine nyrer i hvert fald ikke havde taget skade, og så fine ud.
Kl. lidt over 11 blev jeg udskrevet, tæt på smertefri og uden en nyresten vandrende i mine urinveje.
Jeg har kun én ting at sige: Fy for SATAN hvor gør sådan en nyresten ondt! Og det er vist den aller-pæneste måde jeg kan beskrive det på.
Beder lige en bøn til, at jeg aldrig nogensinde skal opleve det igen!
Men jeg er faktisk helt okay nu, og har været det lige siden vi kom hjem. Jeg er øm og jeg er træt, men all is good, og vi skal tidligt i seng i aften :-)