Om at slippe perfektionismen

Den findes i mange afskygninger, og vel nok i vores alles liv. Den der stræben efter, at tingene skal være perfekte på den ene eller anden måde. Der er mange forskellige aspekter i mit liv. Nogle går jeg mere op i end andre. Jeg har interesse for både barn, bolig, mode, mad, job (når jeg ikke er på barsel) og en helt masse andre ting. Og jeg stræber ikke efter at alting skal være perfekt. Men jeg stræber efter, at der overordnet set skal være styr på mit liv. Og så må det faktisk også rigtigt gerne være perfekt. Og det skal jeg stoppe med. Omgående. Det er bare lidt lettere sagt end gjort. For vi vil jo allesammen bare gerne gøre det godt. Begå os godt i livet og i hverdagen. Være en inspiration for andre, og i hvert fald ikke være hende der har rod i sit liv. For det er ikke noget at stræbe efter, sådan på et samfundsmæssigt plan. Nu er det ikke fordi jeg siger, at vi skal stoppe med at gøre os umage. Jeg siger heller ikke, at vi bare skal lade stå til og få rodet vores tilværelse godt og grundigt til. Men jeg synes ikke, at perfektionisme er et mål i sig selv. For rent faktisk, så er det perfekte sgu ret kedeligt og intetsigende. Livet skal kunne ses og mærkes på en person. Det er fejltrin og erfaringer der gør et menneske interessant. Og det samme gør sig faktisk også gældende for andre ting, synes jeg. Et hjem uden brugsspor, et barn med komplet orden på tøjet, et outfit direkte fra mannequin dukken - det bliver bare for kedeligt i længden. For det perfekte findes ikke i et ægte liv. Og jeg lever ved gud et ægte liv, og der er ingen grund til at gøre tingene "finere" eller mere politisk korrekte end de reelt set er. For jeg har styr på livet, i store træk: Kæreste, barn, hus, bil. Det er alle de små skævheder der gør, at mit liv er spændende (forstå mig ret) og værd at leve hver eneste dag. Så derfor er det helt okay, at hjemmet ikke et pletfrit, at Elliot stort set altid mangler en strømpe, og at jeg 9 ud af 10 dage ikke har et koordineret outfit med en fuld make-up. Jeg er blevet meget bedre efter vi har fået Elliot faktisk, og jeg har lovet mig selv, at udviklingen skal fortsætte i den retning. Sådan noget med at hvile i sig selv og sådan noget, ikke ;-) Og nu vil jeg nyde resten af min aften, som tegner til at blive pretty damn close to perfect: Barnet er puttet med succes, bland-selv slikket er i hus, Mads er ved min side og snart er tv'et tændt til en omgang vild med dans. God fredag aften! :-)

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her