10 mødre, du helt sikkert kender!

  • Overskudsmoren
    • Du kender hende helt sikkert. Hun har altid kage eller nybagte boller parat når der er besøg. Barnet er altid sindssygt velklædt, sover nogle dejligt lange lure, og huset skinner. Og så har hun også tid til at vedligeholde sin venskaber, og til at underholde sine 40.000 følgere på instagram.
  • Den erfarne
    • Hun har børn i forvejen, og har ret godt styr på alting. Hun stresser ikke over tingene, for det skal nok gå det hele. Hun er god til at gå ud og lave ting med børnene. Hun ved, hvad der dur, og hun har generelt bare overblik og styr på tingene.
  • Den forvirrede
    • Hun havde måske ikke heeeelt planlagt barnet, men er uden tvivl lykkelig over situationen. Hun har ikke så meget styr på det der med anbefalingerne ned til punkt og prikke, men vil egentligt gerne gøre tingene rigtigt. Hun kan godt have lidt svært ved at sortere i alle de velmenende råd, og glæder sig til hun er mere erfaren og ikke lader sig skubbe rundt af andre folks råd og meninger.
  • Den irriterende flotte
    • Hun tog 6-8 kg. på under graviditeten, hoppede i sine jeans på barselshotellet, og har en glød som sendt fra himlen. Hun døjede hverken med væske i kroppen, eller uren hud under graviditeten, og hun har ikke tabt håret under amningen. Hun har ingen strækmærker, og selv når hun ikke når i bad, får hun sat en lækker barselsknold, og hun er skide pæn uden make-up.
  • Den uheldige
    • Hun kastede op under hele graviditeten, tog en masse kg på, og havde ikke helt nemt ved at smide dem igen. Hendes fødsel gik langt fra som planlagt. Hun gik i øvrigt også over tid. Den første tid med barnet var en hård periode med noget der lignede kolik. Generelt har man bare lyst til at give hende en krammer.
  • Øko-moren
    • Økologisk mad, sæbenødder i stedet for vaskemiddel, udelukkende hjemmelavet mad, ingen sukker, og tager D-dråber som næsespray så det går i mælken. Så slipper baby nemlig for at tage d-dråber. Typen som man beundrer, men som man måske også synes tager den lidt for langt med økologien. Og alligevel tænker man, at man nok kunne lære lidt af nogle af tingene.
  • Den pylrede
    • Er nervøs over alt, der mon kan ske med barnet. Bruger meget tid på at google, og har ikke helt fundet fred med tanken om, at barnet ikke kan gå igennem livet uden sygdom eller skader.
  • Den meget afslappede
    • Tager tingene meget roligt, uanset hvad der kommer hendes vej. Hun er ikke sippet med sukker, og drak også gerne et enkelt glas vin eller en øl under graviditeten. Lever livet efter "alt med måde", og tager det heller ikke tungt hvis barnet får skrammer.
  • Hende der blander sig
    • Typen der giver dig alle sine gode råd, selvom du ikke har bedt om dem. Hun giver dig også sin mening om emner, du egentligt knapt nok har bragt på banen. Man kan godt mærke, at hun ikke mener det ondt, men samtidigt undrer man sig over, at hun dog ikke selv kan se eller høre det.
  • Remees kæreste
    • Behøver jeg uddybe?
 

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her