I weekenden flyttede vi ud af huset. Det hus, vi har boet i de sidste 4 år – og det eneste hjem, som drengene kender til. Vi nåede at bo i Århus de første 8 måneder at Elliots liv, men det kan han jo ikke huske. Det kan Mads og jeg dårligt nok huske 😉
Vi solgte jo huset med 1,5 måneds overtagelse, og har derfor ikke haft meget tid til at pakke hele huset sammen, og vi forsøgte at trække den så længe vi overhovedet kunne.
Vi havde besluttet os for at pakke lidt løbende, så det ikke bare ville være fra 0 til 100 på ingen tid for drengene. Så for hver kasse der blev pakket stillede Elliot lidt flere spørgsmål til hvornår det egentlig var, vi skulle flytte. Og til hvem der så skulle bo i vores hus. Og hvor skulle vi så bo?
Det gav os mulighed for at svare på spørgsmålene løbende, og gav ham tid til at tygge lidt på det, fordøje svarene og komme i tanke om nye spørgsmål.
Farvel til det gamle
Indtil videre går det godt. Vi havde sidste nat i huset i fredags, og det virker til at drengene har forstået, at vi ikke længere bor i vores hus. Som jo ret beset ikke længere er vores. Jeg tror der kommer i reaktion på et tidspunkt, uden tvivl.
Men vi har besluttet os for at tale om det nye hus, som ligger i fremtiden i stedet for det gamle hus, som vi engang boede i. Med mindre drengene selvfølgelig selv bringer det på bane.
Jeg tror, at Elliot synes det er trist.
Han har et par gange nævnt, at han savner sit værelse og vores hus. Og spørger, hvornår vi skal hjem igen. Selvom han jo godt ved, at det skal vi ikke.
For han siger det selv umiddelbart efter han spørger – siger, at vi jo ikke bor der længere.
Alt det nye, der venter
Vi har forsøgt at forklare drengene, at vi flytter fordi vi skal have et større hus, så der er bedre plads til os. Fortalt, at deres værelser bliver større, at der bliver mere plads til at spille fodbold ude i haven osv.
Tage det ned på et lavpraktisk niveau, som de kan forstå.
Vores nye hus bliver 175 kvm. Og får 3 børneværelser og en voksen-afdeling med soveværelse, walk-in og badeværelse med badekar. Så det bliver uden tvivl der, vi alle sammen går i bad i de næste mange år 😊
Huset har vi generelt forsøgt at gøre børnevenligt i form at troldtekt på lofterne, laminat på gulvene, og god plads i eksempelvis bryggerset.
Den sidste ”almindelige” weekend inden vi flyttede brugte vi på vores sædvanlige legeplads på vejen, og gik tur i
regntøj og
gummistøvler på stierne som vi ofte gør. Kiggede på gederne, og gik en tur i nybyggerkvarteret. Det kommer vi til at savne imens vi ikke bor i byen et stykke tid.
Men så må vi køre ud til grunden og tage cyklerne med, og tage en tur på legepladsen som vi plejede at gøre mens vi boede i ”det gamle” hus.
Vedmodigt – eller hvad?
I dag er det 5 dage siden vi flyttede ud, og jeg har ikke rigtig nået at trække vejret endnu. I weekenden var vi i sving hele tiden, og de første dage i denne uge har jeg ærligt talt været helt kørt over. Vi arbejder fuldtid hele ugen, og har ingen fridage i forbindelse med flytningen.
Så der har ikke været mange sekunder til at stoppe op og mærke efter. Men jeg tror, at jeg synes det er trist at flytte ud. Jeg ved i hvert fald, at jeg synes det er meget mærkeligt, at andre skal flytte ind. Og at de skal BO I vores hus. Som jo er det eneste hjem vi rigtig har kendt som familie.
Men jeg glæder mig også helt enormt til det, der venter forude. Til at bygge vores fremtidige familiehjem, hvor vi forhåbentlig skal bo de næste mange år. Som vi har bygget kun til os, og som gerne skulle opfylde alle de krav og behov vi har som familie.
Og så glæder jeg mig til den følelse af hverdagsluksus, som jeg synes nybyggeri har. Så må vi håbe, at vi selv kan skabe charmen. For det synes jeg virkelig ikke, at nybyggeri har meget af 😉
