Vores plantegning er endelig klar!
Forleden skrev jeg dette indlæg omkring, at vi hverken havde solgt hus eller modtaget en færdig plantegning endnu. Vi bygger med Hybel, som altså virkelig har været på arbejde da de skulle lave plantegning til os. Det skyldes vores ønsker, placering på grunden, sol og grundens form. Så det er i hvert fald meget heldigt for os, at vi har haft professionelle folk til at løse opgaven. Vi var aldrig selv kommet i mål! ;-)
Kort om vores ønsker, som ikke stod til diskussion:
- Alkove i forbindelse med køkken-ø. Ca. 2 meter lang og 1 meter bred, så en voksen også kan ligge derinde :-)
- Skjult depotrum ifbm. skabsvæg. Hemmeligt rum for the win! ;-)
- 3 børneværelser på ca. 11 kvm
- Bad i børneafdeling
- Voksenafdeling med soveværelse, badeværelse med stort brusekabine og badekar, walk-in
- Stuen behøvede ikke at være for stor
- Stort bryggers (og ingen entre)
- Køkken-alrum-stue i åben forbindelse