Stop nu lige op, og husk...

Vi sammenligner som aldrig før. Sådan virker det i hvert fald for mig. Vi bruger Instagram, Facebook, Pinterest osv. i kæmpestor stil. Vi poster billeder af vores liv i alle mulige forskellige aspekter; vores hjem, vores mad, vores tøj, vores børn, vores bil, vores frisure og jeg kunne blive ved. Vi ved alt muligt om andre mennesker - ikke kun dem, vi kender og ses med personligt.

Vi ved, hvad andre mennesker har, kan, ved og mener. Vi stræber måske efter at blive lidt som dem. Måske gør vi det modsatte. Men uanset, så sammenligner vi os selv med andre. Vi spejler os i andre i stor stil. I større stil end før, vil jeg mene. Fordi vi har større mulighed for det i dag, end for 15 år siden. Jeg har personligt har Facebook i 10 år. Instagram i kortere tid. 6-7 år måske.

Jeg har dermed også haft mulighed for at kigge ind gennem vinduerne hos andre i ret mange år efterhånden.

Det er både godt og skidt, ikke?

Vi kan blive inspireret, og få gode fif til madlavning og smarte tricks til at få pletter af tøjet. Vi kan også blive motiveret til at spise lidt sundere, og give vores børn flere fridage (netop det, har jeg fået flere kommentarer og beskeder om, at jeg har bidraget til. Og det er jeg da stolt af. At nogle har set mine opslag hver fredag under barslen, og derefter selv haft mod på at prøve at holde fridage med to børn). Det bringer uden tvivl en masse godt med sig, at man kan følge med i andre menneskers liv.

Bagsiden af medaljen er, at vi også kan komme til at føle os lidt små, på en måde. Føle, at vi er de eneste der ikke spiser nok grønt. De eneste, der aldrig får dyrket den der motion vi burde. Eller de eneste, som ikke holder begge børn hjemme hver fredag under barslen. Det er dér, de sociale medier bliver lidt "farlige". Det er der, vi skal huske at sortere i det vi ser. Og sørge for, at det ikke får lov at påvirke os på den måde. At I eksempelvis husker, at jeg muligvis har givet Elliot mange fridage det sidste år, men at jeg til gengæld aldrig dyrker motion. Og at jeg spiser sukker hver eneste dag, fordi jeg er dybt sukkerafhængig, og ikke kan finde overskud til at gøre noget ved det lige nu.

Jeg skal huske, at folk ikke har rene hjem konstant. Og at hvis de har, så har de i hvert fald ikke holdt fridag med børnene den givne dag. Og hvis hjemmet skinner selvom børnene har været hjemme en hel dag, så har de nok brugt tiden forkert hvis I spørger mig.

Vi er nok sjældent helt tilfredse med de ting vi når. Efter vi har fået børn synes jeg, at jeg er bagefter hele tiden. På tøjvask, oprydning eller rengøring for det meste. Jeg tror det er ret typisk for småbørnsforældre. Vi gør det så godt vi kan, men det føles altså lidt som en umulig opgave at følge med hele tiden. Aldrig at være bagud. Hjemme hos os er det utopi, det er helt sikkert. Til gengæld vil jeg rose os for at inddrage børnene i stort set alt hvad vi laver, og for at prioritere at lege med dem i stedet for at gøre rent og rydde op når vi kommer fra job. Og hvis vi ikke synes at børnenes humør er gearet til, at vi skal bruge tid på madlavning, så spiser vi med god samvittighed rugbrød eller havregryn til aftensmad. Så har vi haft mere opmærksomhed på børnene, og haft tid til det ekstra kram og den ekstra bog. Og så må huset gerne sejle.

Det er lidt blevet en folkesygdom, tror jeg. At vi sammenligner os med andre, i stedet for at være glade for det vi har. Jeg kan i hvert fald sagtens tage mig selv i at ville have et større og nyere hus. I stedet for at sætte pris på, at vi faktisk har et rigtig fint hus - og at vi endda har en rigtig lækker økonomi fordi vi ikke har købt et stort nyt hus. Det handler lidt om "the bigger picture", tror jeg. At man nogle gange tænker tanken til ende i stedet for at dagdrømme sig væk til det, andre har eller kan. Har jeg i virkeligheden råd til det store hus? Gider jeg arbejde flere timer og ofre tid med familien for at få råd? Gider jeg bruge tiden på at træne, så jeg kan få en mere spændstig bagdel?

Det er fint at beundre andre. Så længe vi bare husker, også at beundre os selv. For der er helt sikkert også nogle, der beundrer dig. Husk det.