Om at kunne få luft igen

Elliot nærmer sig de 6 måneder med hastige skridt. Og tiden er gået pisse hurtigt. Alt for hurtigt. Det kunne der sådan set sagtens blive lavet et helt indlæg om. Om hvor hurtigt tiden går, hvor hurtigt de bliver store, hvor svært det er at følge med. Og. Så. Videre. Det er nu ikke det jeg har på hjertet i dag (selv om det da er ganske sandt). Men jeg har fået luft for første gang. Ikke luft i den forstand, at jeg indtil nu har været ved at blive kvalt. Men luft forstået således, at det er blevet nemmere. At være mor til Elliot, er simpelthen begyndt at være noget, jeg ikke er helt grøn i længere. Jeg synes de første maaaaange måneder var virkelig hårde. Stressende på en måde. Fordi alt skulle times, planlægges, huskes og tilrettelægges. Og det synes jeg eddermanme var svært, når man ikke har prøvet at være mor før! Men det er som om der er sket noget. Elliot er faktisk aldrig sur. Han skriger meget sjældent. Han er nem at få til at sove i løbet af dagen, sover godt om natten igen, han er i strålende humør når han er vågen, grød og mos glider ned uden problemer, han spiser store portioner, han er blevet bedre til at ligge selv, kan sidde og kigge lidt ud af barnevognen (så han er fint tilfreds hvis vi går tur uden han er træt og kan sove) og er generelt bare blevet skide nem. Det føles som om, at den "hårde" første tid er overstået. Og jeg kan ånde lettet op og gå en lidt nemmere tid i møde nu. Det er fantastisk at være på barsel, men det er altså hårdt. Det ér det bare. Det er ikke nogen ferie at passe et spædbarn. Måske bliver det lidt mere afslappet nu hvor han er kommet i en ny fase, hvor han synes det er fedt at lege, spise og sove - og sjældent har de episoder hvor han bare slet ikke ved hvad han vil, men jeg stadig skal gætte det - i en helvedes fart.. Jeg har tidligere fortalt, at vi er blevet velsignet med et nemt barn. Så måske vil nogen tænke, at jeg skal lade være med at pylre. Men man har jo kun sin egen livsverden at gå ud fra - og så tror jeg, at alle forældre uden undtagelse, vil nikke genkendende til, at det sgu altid er en smule hårdt. Også selvom man har et nemt og mildt barn. Så er det nok mere et spørgsmål om, hvor mange der har der hårdere end én selv ;-) Så nu sidder jeg her. I Mads' store trøje, har puttet mig i sofaen med en kop frisklavet kaffe og har rent faktisk lavet en to-do liste i dag. Ja - Elliot sover, som det måske bærer præg af ;-) Jeg skal... 1. Foretage nogle praktiske opkald 2. Mødes med en veninde på strøget 3. Melde mig ud af Fitness (jeg får det jo for fanden ikke brugt) 4. Plante stiklinger fra min Pilea. Der er 3 nye skud i én plante, så måske jeg skulle få taget mig sammen inden de får pladsmangel. Så må vi se, om jeg når "det hele" :-) God Mandag!

Husk du kan følge med på instagram @sanneagersnap