Inde på instagram deler jeg livligt ud af vores hverdag herhjemme, og et af de spørgsmål jeg oftest får, handler om hverdagen herhjemme med 2 små børn.
Jeg kan starte med at fortælle, at der er 22 måneder imellem drengene. Ret præcist, faktisk.
Elliot har taget super godt imod Elton, og jeg tror allerede han har glemt, at han ikke altid har været her. Han får myssere og krammere et par gange om dagen, og han vil ikke gå ud ad døren før Elton og autostolen også er kommet med ud. Om morgenen har han dog helt styr på, at han skal i vuggestue sammen med far, og så vinker han farvel til Elton (og mor) inde i soveværelset. Han knuselsker pludseligt også sin bamse, som han gerne vil have med overalt. Og så går han og klapper den på ryggen - ligesom jeg gør når Elton skal bøvse. Det er noget af det sødeste, jeg nogensinde har set! Han vil også meget gerne sidde med Elton, og kommer selv hen og sætter sig til rette og rækker ud efter ham. Fandme nuttet, altså.
Elton spiser ofte om morgenen, fordi han sover hele natten stort set. For det meste spiser han kun en enkelt gang mellem klokken 21 og 06 - og så spiser han altså hver anden time resten af døgnet. Det betyder, at det stadig er Mads der afleverer i vuggestuen. Jeg henter Elliot omkring kl. 14.00/14.30, og holder ham hjemme om fredagen. Torsdag henter jeg ofte til middag. Han har 25 timer, og det passer nogenlunde :-) Når jeg henter ham har jeg for det meste Elton i min Ergobaby strækvikle, og har vores Emmaljunga klapvogn med derned til Elliot (jeg noterer lige mærkerne, for det er der også blevet spurgt til nogle gange efterhånden :-) )
Herhjemme går dagen med amning og huslige gøremål - og ellers drikker jeg kaffe og ser dårligt tv. Præcis som en barsel skal være ;-) Motion består af at varte ungerne op - jeg er altså ikke gået i gang med at træne eller noget endnu. Og det kommer nok heller ikke til at ske lige foreløbigt. Jeg får gået et par kilometer hver dag når jeg henter Elliot, og ellers sidder jeg ikke super meget stille udover om formiddagen. Det passer fint til mig lige nu - jeg gider ganske enkelt ikke bruge tid på andet træning eller motion lige nu. Færdig basta - sådan er det.
Jeg aner ikke hvad jeg vejer her 9 uger efter fødslen, da vi ikke ejer en vægt. Mine jeans kan allesammen lukkes igen, og mit tøj passer fint (udover omkring barmen, hvilket jo giver god mening ;-) )
Amningen kører som smurt. Andet kan jeg næsten ikke sige, faktisk. Elton spiser lystigt, jeg har ikke længere ondt når jeg lægger ham til, og der er rigeligt med mælk. Jeg har hurtigt nedløb, hvilket han kløjes i ved starten af amningen. Heldigvis er han god til selv at slippe for at få vejret igen, så det er ikke noget reelt problem. Han har taget lige omkring 2,3 kg på og er vokset 10 cm her efter 9 uger. Det er meget godt gået når jeg fuldammer, synes jeg faktisk.
Egentligt går det bare godt. Sådan "over alt forventning"-godt. Jeg har indtil nu kun positive beretninger om at få børnene tæt på hinanden - og jeg glæder mig helt vildt til de begynder at kunne lege lidt sammen! Det er simpelthen bare så stort at se de to sammen, altså. Jeg smelter hver gang!
Og om vi skal have flere børn? No idea! Men en eventuel nummer 3 ligger i hvert fald et godt stykke ude i fremtiden. Og jeg synes også, at man skal være sikker på, at overskuddet er der, ikke? Ellers skal man ikke sætte et barn mere i verden. Kvaliteten i familielivet er SÅ vigtigt - og jeg nyder virkelig, at vi har overskud til stadig at lave ting med børnene, til at huske hinanden, og til ikke at gå i seng så snart ungerne sover.
Og nå ja - Elliot er blevet 2 år i søndags, hvilket jo betyder at vi ikke længere har 2 børn under 2 år. Så kigger folk nok ikke længere så overrasket. "2 børn under 3 år" lyder nok knapt så "galt" ;-) Han nød sin fødselsdag sammen med hele familien, og moren græd vist kun indeni. Hvor fanden blev tiden lige af, altså?! :-o
Hvis I har nogle spørgsmål, eller ting I gerne vil høre mere om, så må I jo endelig smide en kommentar eller en mail. Så svarer jeg med glæde :-)
Inde på instagram deler jeg livligt ud af vores hverdag herhjemme, og et af de spørgsmål jeg oftest får, handler om hverdagen herhjemme med 2 små børn.
Jeg kan starte med at fortælle, at der er 22 måneder imellem drengene. Ret præcist, faktisk.
Elliot har taget super godt imod Elton, og jeg tror allerede han har glemt, at han ikke altid har været her. Han får myssere og krammere et par gange om dagen, og han vil ikke gå ud ad døren før Elton og autostolen også er kommet med ud. Om morgenen har han dog helt styr på, at han skal i vuggestue sammen med far, og så vinker han farvel til Elton (og mor) inde i soveværelset. Han knuselsker pludseligt også sin bamse, som han gerne vil have med overalt. Og så går han og klapper den på ryggen - ligesom jeg gør når Elton skal bøvse. Det er noget af det sødeste, jeg nogensinde har set! Han vil også meget gerne sidde med Elton, og kommer selv hen og sætter sig til rette og rækker ud efter ham. Fandme nuttet, altså.
Elton spiser ofte om morgenen, fordi han sover hele natten stort set. For det meste spiser han kun en enkelt gang mellem klokken 21 og 06 - og så spiser han altså hver anden time resten af døgnet. Det betyder, at det stadig er Mads der afleverer i vuggestuen. Jeg henter Elliot omkring kl. 14.00/14.30, og holder ham hjemme om fredagen. Torsdag henter jeg ofte til middag. Han har 25 timer, og det passer nogenlunde :-) Når jeg henter ham har jeg for det meste Elton i min Ergobaby strækvikle, og har vores Emmaljunga klapvogn med derned til Elliot (jeg noterer lige mærkerne, for det er der også blevet spurgt til nogle gange efterhånden :-) )
Herhjemme går dagen med amning og huslige gøremål - og ellers drikker jeg kaffe og ser dårligt tv. Præcis som en barsel skal være ;-) Motion består af at varte ungerne op - jeg er altså ikke gået i gang med at træne eller noget endnu. Og det kommer nok heller ikke til at ske lige foreløbigt. Jeg får gået et par kilometer hver dag når jeg henter Elliot, og ellers sidder jeg ikke super meget stille udover om formiddagen. Det passer fint til mig lige nu - jeg gider ganske enkelt ikke bruge tid på andet træning eller motion lige nu. Færdig basta - sådan er det.
Jeg aner ikke hvad jeg vejer her 9 uger efter fødslen, da vi ikke ejer en vægt. Mine jeans kan allesammen lukkes igen, og mit tøj passer fint (udover omkring barmen, hvilket jo giver god mening ;-) )
Amningen kører som smurt. Andet kan jeg næsten ikke sige, faktisk. Elton spiser lystigt, jeg har ikke længere ondt når jeg lægger ham til, og der er rigeligt med mælk. Jeg har hurtigt nedløb, hvilket han kløjes i ved starten af amningen. Heldigvis er han god til selv at slippe for at få vejret igen, så det er ikke noget reelt problem. Han har taget lige omkring 2,3 kg på og er vokset 10 cm her efter 9 uger. Det er meget godt gået når jeg fuldammer, synes jeg faktisk.
Egentligt går det bare godt. Sådan "over alt forventning"-godt. Jeg har indtil nu kun positive beretninger om at få børnene tæt på hinanden - og jeg glæder mig helt vildt til de begynder at kunne lege lidt sammen! Det er simpelthen bare så stort at se de to sammen, altså. Jeg smelter hver gang!
Og om vi skal have flere børn? No idea! Men en eventuel nummer 3 ligger i hvert fald et godt stykke ude i fremtiden. Og jeg synes også, at man skal være sikker på, at overskuddet er der, ikke? Ellers skal man ikke sætte et barn mere i verden. Kvaliteten i familielivet er SÅ vigtigt - og jeg nyder virkelig, at vi har overskud til stadig at lave ting med børnene, til at huske hinanden, og til ikke at gå i seng så snart ungerne sover.
Og nå ja - Elliot er blevet 2 år i søndags, hvilket jo betyder at vi ikke længere har 2 børn under 2 år. Så kigger folk nok ikke længere så overrasket. "2 børn under 3 år" lyder nok knapt så "galt" ;-) Han nød sin fødselsdag sammen med hele familien, og moren græd vist kun indeni. Hvor fanden blev tiden lige af, altså?! :-o
Hvis I har nogle spørgsmål, eller ting I gerne vil høre mere om, så må I jo endelig smide en kommentar eller en mail. Så svarer jeg med glæde :-)