En moset affære - første mad til baby

Mad 3 I dag bliver Elliot 5 måneder. Han har lige været til hans 5 måneders undersøgelse. 7,3 kg og 68 cm. Bum. 5 måneder brtyder også, at det snart er ved at være tid til andet mad end mælk. Og det er lidt af en jungle synes jeg. BLW er åbenbart det nye sort blandt småbørnsfamilier. Børn skal spise selv, og det skal være en leg og alt det der. Det er jeg ikke så meget til. Som i: Jeg er ikke til det overhovedet. Jeg kan dog godt lide tanken om, at barnet efter måltidet får lov at få en grøntsagsstav at "lege" med. Men jeg vil altså sørge for, at han får den nødvendige næring gennem mos og grød her til at starte med. Jeg er i øjeblikket en af de der lidt irriterende og sippede typer, der vil lave hans mad selv. Der er sikkert intet galt med købe-varianterne, men jeg vel bare gerne vide præcis hvad jeg giver min søn. Derfor har jeg i dag været i gang med første projekt "lav babymos selv". Og det er jo egentligt noget af det nemmeste. Jeg har fulgt sundhedsstyrelsens anbefalinger, og lavet maden ud fra det. I dag har jeg lavet en "base"mos af kartofler, søde kartofler og pastinakker. En god omgang rodfrugter egentligt. Så har jeg lavet en ærtemos og en broccoli/gulerodsmos til at skifte med. Jeg tænker, at han får basen med enten ærtemos eller den anden mos i. Så varierer smagene lidt fra gang til gang. Og ellers har jeg tænkt mig at koge nogle grøntsager alt efter hvilken aftensmad vi andre får. Det er vigtigt med en base indeholdende kartofler fordi det giver en god mæthedsfornemmelse iflg. sundhedsstyrelsen. Så derfor har jeg altså lavet denne basemos. Til hans grød har jeg lavet en frugtmos af æbler og blommer til at putte ovenpå hans grød. Frugt skulle være godt til at hjælpe på optagelsen af nogle forskellige næringsstoffer i hans mad. Så sådan en mos har jeg altså også lavet. Mad2 Ærtemos: 600 g. fine ærter 2 fed hvidløg 2 spsk olie Vandet fra de kogte ærter Kog ærter i ca 5 minutter. Blend ærter, hvidløg og noget at kogevandet. Hæld løbende olie i. Tilsær kogevand indtil konsistensen er som ønsket Basemos: 3 bagekartofler 1 stor sød kartoffel Ca. 500 gram pastinakker Kog grøntsagerne godt møre og blend derefter sammen med kogevandet. Jeg siede kogevandet fra, og tilsatte løbende indtil konsistensen var som jeg gerne ville have den. Gulerods/broccolimos: 1 hel broccoli Ca. 500 gram gulerødder Kog grøntsagerne godt møre og blend derefter sammen med kogevandet. Jeg siede kogevandet fra, og tilsatte løbende indtil konsistensen var som jeg gerne ville have den. Jeg lavede denne mos lidt tyndere end de andre. Det gjorde jeg, fordi jeg forestiller mig, at jeg vil tilføje lidt andre kogte grøntsager når jeg serverer den sammen med basemosen. Den er ret smagsneutral i forhold til ærtemosen. Frugtmos: 2 æbler 1 moden blomme Kog - blend. Der blev til 6 små portioner. Jeg må indrømme, at jeg faktisk er overrasket over, hvor godt maden smager. Jeg kunne ærligt talt godt selv spise det. Det smager så fint, selvom der ikke er salt eller andet krydderi tilsat. Han skal i hvert fald ikke brokke sig den lille herre ;-) Når jeg serverer maden tilføjer til modermælkserstatning og en klat smør. I kan i øvrigt finde sundshedsstyrelsens "mad til spædbørn og småbørn 2015" gratis på PDF ved blot at søge på titlen på Google. [caption id="attachment_296" align="aligncenter" width="680"]Mad 1 Basemosen[/caption] [caption id="attachment_295" align="alignnone" width="680"]mad Jeg fryser mosen i fryseposer egnet til fødevarer. Jeg har puttet ca. 1 dl mad i posen, snoet den, puttet en elastik omkring, og så fortsat således.[/caption]