Mor-mysterier

Der er nogle ting, som simpelthen er små mysterier for mig. Gåder om man vil. Eksempelvis:

Hvordan man kan bære, føde og amme et barn, og efterfølgende stå med en far-syg knægt. Om natten er jeg degraderet til andenrang og får numsen (der i øvrigt lufter temmelig meget af tis-ble kl. 03.25) imens Mads får hovedet og alle krammerne. Great ;-)
Hvordan det er fysisk muligt at skide ved siden af bleen, og tvære det ned langs både lagen og sengetøj og alligevel kun få det på det ene ben?! I kan næsten høre, at vi havde en begivenhedsrig morgen, ikke?
Hvordan børn kan se forskel på ét piskeris frem for et andet. Og hvorfor det altid skal være det gode piskeris de absolut skal lege med imens man laver mad?
Hvordan det på nogle måde er fysisk muligt at gå på wc uden selskab hvis man er alene hjemme med børn.
Hvordan man kan vågne kl. 04.05 (seriøst!?) og være komplet umulig at få til at sove igen. Man kan jo umuligt være ægte frisk på det tidspunkt?!
Hvordan det er fysisk muligt for bryster at gå fra meloner, til spejlæg, og tilbage til meloner. Det er faktisk imponerende. Jeg kan endnu ikke svare på hvad de bliver til efter anden graviditet og amning er overstået. Lad mig vende tilbage senere.
Hvordan man som 26-årig mor til næsten 2 kan have slugt 2 sæsoner på 3 dage af en serie skrevet til 16-årige piger. Ja, jeg taler naturligvis om SKAM. Jeg er dritt-keen på den serie!
Hvordan man gang på gang kan stå og hælde mel i gryden om morgenen i stedet for havregryn. Så ens er poserne sgu heller ikke.
Hvornår man for alvor igen begynder at prioritere at barbere hele benet hver gang. Som i hele vejen rundt, og ikke kun på forsiden.
Hvorfor nogle kvinder bliver velsignet med tykkere hår under graviditeten, hvorimod jeg blot får flere fimrehår. Nu har jeg gudske tak og lov en tyk paryk fra naturens side, men jeg har sgu også tykt fimrehår. Som i: jeg har i begge graviditeter praktisk talt anlagt mig et ufrivilligt pandehår. Som stritter. Uanset hvad jeg gør!
Hvorfor ingen gør opmærksom på, at man umiddelbart efter fødslen faktisk bliver forvandlet til en livslang decideret tjener. Er I KLAR over hvor lidt de kan selv i MEGA lang tid. Jeg kan eksempelvis ikke mindes at have haft mit eget lort på fingrene, men derimod kan jeg ikke tælle hvor mange gange jeg har haft Elliots lort på fingrene. Sidst: i morges. Både mig og Mads. For faen altså.
Hvorfor der på arbejdsmarkedet ikke findes en uges fri øremærket til "vuggestuepest". For sevans de er meget syge!
Hvorfor man som gravid altid har minimum 10% af aftensmaden til at ligge på maven og nede i BH'en. Eller det er måske bare mig? Har ikke engang væske i fingrene, så det kan ikke skyldes tykke Anna og Lotte-fingre endnu.
... og her sidder jeg alligevel og er tyk med nummer 2...

Har I nogle mor-mysterier jeg har glemt? ;-)