En fuldtidssygemelding der føles som en evighed

Hvis I følger med på instagram, så har I måske set nogle af mine opslag omkring plukkeveer der har drillet den sidste tid. Og ellers har I måske læst med herinde og på den måde fået færten af min klagesang. Og hvis ikke, så er historien kort: Jeg har plukkeveer. For mange, og de gør ondt. Og det er ikke godt. Punktum. Jeg var i går ved lægen, som desværre måtte konstatere, at jeg bestemt havde for mange, og at min livmoderhals føltes for kort. Så nu er jeg sygemeldt på fuldtid. Resten af graviditeten ud. Gisp! Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er god til at gå hjemme. Jeg kan ikke fordrage når jeg ikke føler jeg har fået noget ud af dagen. Jeg skal have ordnet noget når jeg har tiden til det. Og det skal jeg jo så bare ikke nu. Jeg skal ikke gøre rent og få huset til at skinne. Jeg kan rydde op og sortere i skabe og tøj og sådan nogle ting. Men jeg skal ikke fare rundt som en tornado og få ordnet nogle af de projekter i huset vi ikke har fået færdiggjort. Jovist, det er da rart med en dag på sofaen i ny og næ. Men hver dag? Eller en ferie - det er lækkert ikke? Men det er ikke en ferie at være sygemeldt. For en sygemelding betyder også, at du faktisk ikke må lave særlig meget. Til gengæld må du heller ikke lade din krop falde helt hen, så du skal alligevel lave en lille smule så du holder dig i gang. Og så må du så finde ud af hvor grænsen går. Som min læge ret fint sagde: "Du kan ikke holde til at arbejde, men derfor kan du godt holde til at leve." Og det er nok netop det jeg skal lære nu. At finde grænsen for, hvad jeg kan holde til på en måde hvor vores hverdag herhjemme hænger sammen, og jeg ikke skal ligge på sofaen i al den tid Elliot er hjemme fra vuggestue. Han skal naturligvis stadig afsted - for hvis jeg kunne holde til at have ham herhjemme hver dag, så ville jeg også kunne holde til at arbejde. Men han bliver hentet hjem ved en 14-tiden så han beholder de 25 timer han altid har haft. Og så har jeg hele dagen indtil da til at aflaste og passe på mig selv og maven. Så nu må tiden vise, om aflastning kan tage livet af de mange plukkeveer - det skulle i hvert fald meget gerne hjælpe! Hvis nogle af jer har gode fif til hvordan man holder sig i gang og ikke bliver en ren sofakartoffel, så må I meget gerne smide en kommentar! :-)