"Så har I da fået børn tidligt!"

... og det har vi da helt bestemt. Mads fyldte 25 år 2 uger efter Elliot kom til verden, og 5 måneder senere fyldte jeg ligeledes 25 år. Hvis man kigger tilbage på vores forældres generation var 25 år ikke tidligt at få børn. Mine forældre fik eksempelvis deres første barn i 1980 hvor gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 24,6 år. I 2015 hed tallet 29,1 år. Så man må sige, at vi har fået børn tidligt i forhold til gennemsnittet. Det er dog ikke noget jeg egentligt har mærket til sådan rent personligt. For mange af mine veninder fik børn i 2015 ligesom jeg selv, og endnu flere har fået det nu. Jeg tænker faktisk sjældent over det. Men engang imellem bliver folk meget overraskede over, at vi er et par på 26 år med nummer 2 på vej. En sjælden gang hænder det, at folk er ved at falde bagover når de hører, at jeg har børn - og endda snart to. Det er ligesom gået lidt over på det sidste, eftersom jeg har en tydelig gravid mave - og så møder jeg ikke så ofte nye folk længere ;-) Det jeg egentligt vil med indlægget her er bare at sige, at jeg ofte sætter pris på det faktum, at vi formentligt er færdige med at få børn når vi er fyldt 30 år. Det passer mig simpelthen fantastisk godt! Jeg synes små børn er noget så fantastiske - men de kræver altså en hel del energi, og jeg tror bestemt kun det kommer os til gode, at vi har alderen med os. Ikke at folk der får børn senere har mindre energi - det aner jeg intet om :-) Jeg får forholdsvist ofte mails fra kvinder omkring min egen alder eller et par år yngre, som overvejer at få børn - men de er meget i tvivl om omgivelsernes reaktioner, og spørger efter min erfaring. Og bliv endelig ved med at sende mails uanset hvad I vil spørge om! Men jeg tror ikke det vil skade, lige at svare herinde :-) Vores omgivelser har kun været glade, støttende og fuldt ud fantastiske da vi fortalte dem om både første og anden graviditet. Der er ingen i vores nære netværk der har set skævt til vores beslutning om børn, og jeg tror ikke at det er noget man skal bekymre sig så meget om. Hvis det giver mening i den situation man nu står i, så tror jeg kun man vil opleve glæde og støtte når man fortæller så glædelig en nyhed. Hvis man har råd, tid og overskud til at barn, så kommer det også sjældent totalt bag på folk :-) Det var vist lidt et sludret indlæg - men det var egentligt bare det jeg lige ville bidrage med sådan en højhellig lille-fredag. Hvornår har I fået børn? Og hvordan tog omgivelserne det? Og hvis I ikke har børn, hvornår vil I så gerne have børn? :-) 14124006_10153724968781466_57532395_o