Gâteau Marcel: Verdens bedste chokoladekage!

For halvanden uges tid siden var jeg ude at spise med Bloggers Delight på Restaurant Köd i Aarhus. Et formidabelt måltid, men det lækreste kød, sprøde salater og masser af fritter! Hvis jeg skal nævne noget andet der er værd at forkæle sine smagsløg med, så er det deres lemonade. Mums den var lækker!
Og som I måske kan gætte, så fik vi også en Gâteau Marcel til dessert. Hvis man ikke ved hvad det er, så er det verdens lækreste chokoladekage. Punktum basta. Og Köd har altså styr på andet end kød, for shit den kage smagte lækkert! Eneste problem var, at der ikke var en hel kage kun til mig ;-) Derfor har jeg altså bagt en Gâteau Marcel til aftenskaffen i aften. Elliot det stakkels barn får jo ikke rigtigt sukker, så det er en voksenkage. Han er i øvrigt også puttet, og kagen er først lige kommet ud af køleskabet kort før indlægget her blev skrevet :-) Og det er faktisk det der tager tid - afkølningen. For kagen i sig selv er ganske nem at komme omkring. Se bare her.   Ingredienser:
  • 175 g mørk chokolade
  • 175 g smør
  • 175 g sukker
  • 3½ bæger pasteuriserede æggeblommer
  • 3 bægre pasteuriserede æggehvider
Smør og chokolade smeltes over vandbad. Imens pisker du æggeblommerne sammen med ca. 2/3 af sukkeret - pisk indtil massen er hvidlig. Resten af sukkeret skal du bruge til hviderne. Pisk hviderne stive imens du lidt efter lidt tilsætter den sidste tredjedel af sukkeret. Når chokoladen er smeltet sammen med smørret vender du blandingen ned i skålen med æggeblommerne. Vær forsigtig - husk at vend det - ikke rør det sammen. Derefter skal blandingen med æggehvider vendes ned i blandingen med chokoladen og æggeblommerne. Vær meget forsigtig, og sørg for du ikke slår luften ud af hviderne! Når det er blevet en ensartet masse skal halvdelen af massen hældes i en smurt springform. Bages i 30 min. ved 175 grader, og afkøles derefter. Når kagen er helt kold hældes den resterende masse fordelen jævnt udover kagen, og den stilles på køl i minimum nogle timer, og gerne længere tid hvis du har tiden til det. Kan også godt stå natten over i køleskabet. NB! Det er meningen, at kagen skal falde sammen når du har taget den ud af ovnen - så no worries :-) Og nu er jeg jo, indrømmet, ikke hverken madblogger eller foodie, så æstetikken er ikke helt i højsædet - men det er smagen til gengæld! En Gâteau Marcel slår aldrig fejl ;-) Og jeg har da pyntet med bær fra haven - det må da tælle lidt... ;-) image