Ualmindelig almindelig

Jeg går hjem fra kontoret kl. 16.00, og kører hjem i vores stationcar med autostol på bagsædet. Efter 20 minutters kørsel drejer jeg ind ad indkørslen til vores villa, som ikke så mærkeligt ligger på en villavej. Huset har 2 børneværelser, en have og et drivhus. Jeg bor med min kæreste og vores fælles barn, som vi har fået fordi vi havde lyst. Ganske planlagt und alles. Jeg har taget min ungdomsuddannelse, en kontoruddannelse og derefter min universitetsuddannelse. Og nu har jeg altså fast arbejde fra 8-16. Jeg er så ualmindelig almindelig. En leverpostejsdansker efter alle kunstens regler. Jeg har gjort som der traditionelt set forventes, at man gør. ... men jeg har ikke gjort det, fordi nogen har bedt mig om det. Jeg har ikke truffet ovenstående valg, fordi mine forældre forventede at jeg skulle gøre sådan. Jeg har altid valgt mine egne veje, selvom det ikke har været en vej jeg selv har opfundet. Jeg er gået af disse veje fordi det var det jeg havde lyst til. Og der har ikke været en overordnet plan om, at jeg skulle have børn, hus, bil og fuldtidsjob som 25-årig. Det er ikke noget jeg har styrtet rundt for at nå. Det er sådan kortene er faldet, og tro det eller ej - jeg har faktisk taget et skridt af gangen og løbende fundet ud af hvad jeg så gerne ville bagefter. Det er sjovt, når man sådan gør status, og indser at man har truffet så forudsigelige valg, og stadig føler at man har noget helt specielt at vise frem. At man stadig føler, at man har en helt unik tilværelse. At livet stadig føles helt vidunderligt spændende, selvom jeg ved hvad jeg kommer hjem til hver dag. Jeg har ikke behov for spænding i min hverdag. Jeg trives med tryghed og familieliv, for det er det jeg brænder for i dag. Helt ærligt, så har jeg ikke lyst til at undvære Mads og Elliot nogensinde. Jeg elsker at være sammen med mine veninder, men jeg kommer aldrig til at synes det er tiltrængt at komme væk hjemmefra. Jeg kan godt synes, at jeg nok snart burde komme lidt ud - og så gør jeg det, hvis jeg har lyst. Jeg keder mig aldrig når jeg er derhjemme - medmindre jeg er alene hjemme og skal ordne vasketøj ;-) Jeg synes godt, at vi i dag kan blive bombarderet med "lev hver dag som var det din sidste" og "grib momentet" tankegange. I dagens selv-realiseringssamfund er det næsten en selvfølge, at man skal lave noget vildt for at leve livet fuldt ud. Hoppe ud fra en klippe, bestige et bjerg, eller rejse jorden rundt. Så bliver man lykkelig. Det bliver sjældent pointeret, at man lever livet fuldt ud hvis man spiser aftensmad med familien, kysser sine børn og holder sin kæreste i hånden i sofaen hver aften. Men vi er nok temmelig mange leverpostejsdanskere, som er enige om, at vi lever livet hver eneste dag - fordi vi har fundet lykken i en hverdag som vi selv har valgt, og selv har opbygget. Jeg synes det er så fedt, at nogen finder lykken i at rejse verden tynd og samle på oplevelser - skønt, at de har fundet noget som gør dem glade. Men det er nu altså slet ikke så dårligt, at være ualmindeligt almindelig - selvom det nok ikke lyder nær så eksotisk :-)