Når barnet er "nemt"

Egentligt er jeg ikke så stor fan af at bruge udtrykket "nemt" eller "besværligt" om et barn. Men i mangel på et dækkende ord blev det altså ordet jeg valgte at bruge. For Elliot er nemlig blevet en enormt nem lille herre. Han er generelt bare tilfreds stort set hele tiden lige nu. Han spiser uden at brokke sig, han går selv rundt i stedet for at sidde på armen, han skriger ikke når hans far forlader rummet, han sover oftest til klokken 6, og han er nem at putte om aftenen. Det er fandenfisme en fornøjelse! Man elsker jo de små banditter lige højt uanset om de er i godt humør eller har en "øv-dag" som vi andre også kan have. Men lige for tiden nyder jeg bare, at vi har en glad dreng som bare stortrives og stort set aldrig brokker sig. De som har fulgt med længe vil kunne huske at jeg har skrevet om vores problemer med søvn både herher og herSå det er en ret big deal at vi faktisk har sovet ret godt om natten i ret lang tid nu (uden at jinxe noget som helst ;-) ) Så her var et lille søndagspip fra mig efter en weekend med havearbejde til den helt store guldmedalje og et drivhus med både 3 forskellige slags peber, 3 forskellige slags tomater, vindruer og agurker. Jeg tænker, at vi snart er selvforsynende ;-) God søndag aften derude - tænk sig, at vi slet ikke skal jobbe den i morgen! Det er sgu da skønt! :-) IMG_4211