Kommende mødre: Bare vent...

Nu har jeg i flere situationer sagt, at ”bare vent”-mentaliteten går mig lidt på nerverne. At det er ærgeligt at blive gjort opmærksom på negative ting, når man egentlig gerne bare vil glæde sig i sin lyserøde graviditetsboble. Men nu laver jeg sgu alligevel ”Bare vent”-finten… For der ér ting, man ligeså godt kan regne med, kommer til at ske.   Bare vent til....
  • Din baby for første gang griber fat om din finger og griber så hårdt, at du næsten kan mærke at den lille skrøbelige baby tænker ”Bliv hos mig”. Man kan næsten ikke lade være at hviske ”Jeg forlader dig aldrig.”
  • Du sidder og smelter fuldstændig fordi din baby lige har nyst for allerførste gang. Så. Mega. Nuttet!
  • Din lille baby ligger og er helt rød i hovedet. Indtil der lyder en KÆMPE pruttelyd. Nu ligger din baby sødt og smiler. Det er de sødeste dejligste prutter nogensinde!
  • Du har den første øjenkontakt med din baby, hvor du virkelig kan mærke at han/hun SER dig.
  • Første gang din baby smiler bevidst. Og anden gang. Og tredje gang. Og… You get the point. Elliot er 14 måneder og hvert smil og grin går stadig lige i hjertet på mig!
  • Dit barn for første putter sig ind til dig, og du kan mærke at I begge bare nyder det!
  • Du får en krammer af dit barn, og alt dårligt bare fordufter på et splitsekund.
  • Du sidder og sniffer din babys hoved, fordi det bare dufter af kærlighed! Gid man kunne få den duft på flaske. Oxytocin overload!
  • Dit barn begynder at spise, og du sidder og nyder deres overdrevet nuttede måde at gumle og smaske på!
  • Dit barn om natten møver sig helt ind til dig og ligeså trygt lægger sig til at sove igen.
2 sek., jeg går lige ind og kysser på min lille supermand ;-) Børn er sgu da det skønneste i verden - kan man mene andet? Jeg tror det ikke :-D Blå Bog Elliot