Livet som Elliot: 1 år og ingen baby længere

Så for pokker. Som jeg tidligere har nævnt, så har min mor lidt svært ved at følge med. Hun siger altid, at jeg vokser SÅÅÅ hurtigt, og at tiden flyver afsted. Jeg kan fortælle jer, at det ikke er blevet bedre nu hvor jeg er blevet 1 år. Den 12. Marts er en ret speciel dag herhjemme fordi jeg blev født den dag. Så det fejrer vi åbenbart - jeg tror vi kommer til at gøre det hvert år, for de gjorde et ret stort nummer ud af det. Er det mon noget alle forældre gør for sine børn? Ellers er idéen i hvert fald givet videre nu. Skide hyggeligt! Alle dem jeg kender var næsten kommet til min fødselsdag. Og de sang sange for mig og gav mig kæmpe store gaver. Er I KLAR over hvor meget papir og bånd der er på sådan nogle store gaver? Det var SÅ fedt. Det der gemte sig bag papiret var også ret fedt. Jeg har i hvert fald allerede brugt det meget. Mor og far gav mig ingenting, fordi jeg skal have en ny autostol og cykelhjelm, så det fik jeg penge til. Det ved jeg ikke helt hvad er - det der penge altså. Men jeg stoppede med at lytte, så måske de prøvede at forklare det? Jeg gider ikke altid høre efter hvad de siger. Heller ikke når de siger, at jeg ikke må spise jorden fra mors planter. Jeg gjorde min far helt hvid i hovedet den anden dag. Jeg var lige ved at få fat i mit mors avocado-træ, som hun er sååå glad for. Og hvis jeg ødelægger det imens far er alene hjemme med mig, så skal I bare se balladen. Jeg tænker, at jeg måske skal begynde at høre lidt mere efter når de siger den der underlige lyd. Jeg hygger mig rigtig meget for tiden, for hele verden er efterhånden min legeplads. I hvert fald der hvor vi bor. Jeg har ikke så meget mere at fortælle nu, for jeg er ret søvnig. Så nu skal jeg have børstet tænder og sunget godnatsang, og så får jeg min godnatflaske snart. Den kan jeg godt lide. Godnat!