Ja, så er det altså min tur til at fortælle noget igen. Jeg synes ellers lige jeg har været i gang. Det må være det som alle de voksne mener når de siger, at tiden flyver afsted.
Nå, men altså... Jeg er jo blevet 11 måneder her den anden dag. Og jeg gider faktisk ikke rigtigt at kravle rundt mere. Jeg tænker sådan lidt, at jeg er ovre det. Jeg vil hellere gå. Gå gå gå rundt langs alting. Mor er lidt sur fordi hendes planter måske ikke har så mange blade som de havde engang. Men de er altså bare umuligt at lade være - de er SÅ sjove.
Det der med at gå helt selv har jeg dog ikke fundet ud af endnu. Jeg kan godt se, at de voksne gør det. Men jeg kan ikke helt regne ud
hvordan de gør det. Men jeg øver mig, og jeg tror snart at jeg kan. Jeg står i hvert fald selv nogle gange. Og det synes mine forældre er sååååå flot. De roser mig generelt meget så jeg er ret sikker på, at jeg er meget dygtig. Jeg er altså faktisk også ret god, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg går jo i vuggestue nu, og det er bare skægt. Jeg har fået nye venner, og jeg synes det er mega sjovt at stjæle deres sutter. Far lægger ikke mærke til det når han henter mig, og så griner mor af os begge to når hun kommer hjem fra arbejde. De kunne måske bare prøve at købe nogle flere sutter til mig? De fanger nok mit budskab inden så længe. De har trods alt gået i skole ret længe begge to.
Udover det, så er der ikke sket så meget nyt. Jeg bruger egentligt mest bare tiden på at smile og grine fordi jeg faktisk bare har det mega fedt hele tiden.
Livet er da skønt, ikke?
